Vi skal give plads til hinanden

Også selvom det er hårdt  

Hjemme hos os betyder det meget at vi giver hinanden plads. Plads til at udfolde og udvikle sig, at vi opnår nye kompetencer inden for vores arbejde. Men det kan til tider være hårdt.

Vi skal begge to have lov til at gøre det som gør os glad, og vi skal have lov på samme tid i livet hvis det er der det giver mening. Dog har vi en aftalt at med det større ting, ja der er det lige en af gangen. Den aftale er for vores hverdag ikke bliver for presset, og at det skaber stress som kan påvirke vores familieliv og forhold.

I september blev jeg færdig som Social- og sundheds hjælper, Det var knap to år med ben hårdt arbejde. Her gav min mand plads til at jeg kunne fokusere på min uddannelse, og i perioden hvor jeg virkelig blev stresset pga. dårligt arbejdsmiljø, ja der stod han klar og tog et stort læs i hjemmet og med ungerne.

Nu er det hans tur til at udvikle noget han længe gerne har villet. I november afsluttede han sin grund uddannelse som brandmand, han mangler lige det sidste da han gerne vil være funktions uddannet. Men det kræver noget, det kræver man viser sit værd også selvom han er blevet lovet en plads på den uddannelse, så vil han gerne vise sit værd. Udover han gerne vil vise han er klar og gerne vil det her, ja så vil han jo også gerne alle de frivillige opgaver. Såsom at slæbe sandsække ud til Jyllinge, tage en 24 timers vagt i julen og hjælpe til med undervisningen på det nye veteran hold.

Og alt det skal han have lov til, men ( ja der er jo altid et men) det er pisse hårdt! ja det er hårdt når man pludseligt står med hjemmet og ungerne selv, og ja det ved jeg jo godt at min mand lige har haft gjort da jeg havde det svært under min uddannelse, og jeg siger heller ikke at han ikke også syntes det var svært. og det er i lige præcis de situationer som gør at det er krævende at lade hinanden udvikle sig, for den anden part bliver presset helt ud.

I dag skulle vi til min mors fødselsdag, og min mand havde sagt han skulle lige hjælp et par timer ude i Jyllinge fordi de får massiv højvand og da ungerne alligevel var hos min søster og jeg på arbejde. De få par timer har så været igang længe! så længe at han her til aften stadig er i gang, hvilke jo betød at han gik glip af den fødselsdag som han have lovet at komme til. Først blev jeg sur, og så skuffet. jeg følte at han valgte os som familie fra, fremfor noget nyt og spændende. Jeg har sundet mig nu, men det tog tid og jeg er ret sikker på at gæsterne til fødselsdagen bestemt godt kunne mærke mine følser. Det er lige præcis her det er vigtigt at begge parter er enige om hvis tur det er til at opnå de store udviklerne, og hvem der kan udfolde sig mest. Jeg ved hvor meget det betyder for min mand! Jeg ved at det er den her vej han vil gøre karriere. Og det skal jeg give plads til, også selvom det kræver man lige skal sluge nogle kameler.

Om et par år, ja måske kun et enkelt år, så vil jeg gerne videre uddanne mig. Og hvis alt flasker sig, så bytter rollerne igen. Vi er gode til at fortæller hinanden hvis det er lige hårdt nok at være den som arbejder på sine store drømme, og også når man så lige syntes det er lige hård nok at lave mad, smøre madpakker og kontant være den som køre ungerne til dans og gymnastik. Men uden drømme går vi i stå, store som små. Og sammen er det bare nemmere at opnå og udbyttet bliver bedre når det er over.

SARA// MAMA PALBOM

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar