Nye græsgange

Nye græsgange

Nye græsgange, og den rette målgruppe

Jeg har i lidt tid luret lidt på hvem Momster lige var, og jeg må sige at jeg blev ret betaget af at der fandtes et sted hvor man som mor kunne komme og lukke sin indre momster ud. For ja sådan en har vi alle gemt, når vi ikke længere kan mere, og bare har brug for at lukke luft ud1 CommentLæs mere

SARA// MAMA PALBOM

Nervøsitet og gensyns glæde

Nervøsitet og gensyns glæde

I går mødtes jeg med fire af mine dejligste  handelsskole veninder, nogen af dem har jeg ikke set siden vi gik ud af skolen. Helt uventet blev jeg virkelig nervøs for at skulle mødes med dem, jeg følger dem jo på de social medier hvor jeg kan se de bestemt ikke er samme sted i deres liv som jeg er. Her går hverdagen udelukkende ud på at for familie livet til at køre på skinner,  og i mit liv er der ikke den samme mulighed for at være spontan som de kanLeave a commentLæs mere

Nærvær eller mangel på samme

Sidst jeg var sådan rigtig nærværende overfor mine børn, var i sommerferien. Og et par måneder inden da var jeg heller ikke ordenligt tilstede overfor dem. Da sommerferien sluttede røg jeg direkte tilbage til en enormt stresset hverdag, og med et stort fedt minus på energi kontoen er det gået udover mine nærmeste. Dagene køre i ring, uge efter uge er den samme trommerum. Som oftest vælter vi ind af hoved døren omkring klokken 16:00, her løber ungerne om kap ind til tabletten, og her er de så indtil min mand og jeg får bikset et eller andet mad sammen. Også tilbage på sofaen, indtil de bliver smidt lige lidt for tidligt i seng, fordi jeg simpelhen ikke har kunne overskue selv at komme i seng senere end klokken 21. Og det er ikke kun mit nærvær med børnene som ikke er blevet plejet. Men også mit forhold til min omsorgsfuld mand har været forsømt.

Det er ingen hemmelighed at jeg har været virkelig stresset i min praktik i hjemmeplejen, men selv efter den er slut er mit energi niveau helt i bund.  Nu er jeg midt i den afsluttende eksamen, og efter den skal jeg heldigvis ikke tænke længere på at bestå det ene trin efter det andet. Men at jeg bare skal være mig! 100% og ikke være bange for at sige min mening, for tænk nu hvis de ikke lod mig bestå hvis jeg gik videre med det dårlige psykiske arbejdsmiljø. 

 

Det sidste halve år har været hårdt. Nu skal der store mængder make up til at dække de mærke render under øjnene

 

Jeg har få nogle dage siden skrev jeg et blog indlæg om den krise jeg fik, om det virkelig var indefor det sundhedsfaglige jeg skulle arbejde.  Knuden i maven var ikke gået helt væk, og jeg kunne mærke det gik endnu mere udover min familie, og min eksamen som jo er den som skal bestås for at jeg kan komme videre herfra, og få overskuddet tilbage for at kunne være en mere nærværende mor. Derfor tog jeg i dag ud på det plejecenter jeg skal starte på, og da jeg trådte ind af døren skete det! Jeg blev helt sikker på hvilken vej jeg skulle gå. Og jeg er helt afklaret nu! Jeg er på helt rette vej, og jeg glæder mig. Knuden er væk, og det er om nogen starten på at få overskuddet tilbage.

Missionen er nu at skabe flere stunder med børnene, uden det indebære tabletten eller fjernsynet. Vi skal være mere kreative, have stille stunder med højtlæsning og lege på legeværelset uden jeg bare lige starter leget, men faktisk er med.  Også skal der gives plads til at være kærester midt i hverdagen med børn. Derfor skal der planlægges date night’s , kom gerne med jeres forslag til dates , som kan gøres hjemme , eller oplevelser som ikke koster en formue.

SARA// MAMA PALBOM

De to skønheder betyder sammen med deres far ALT. Og det skal de kunne mærke hver eneste dag, med mere end bare kys og kram.

Er det virkelig det her jeg skal resten af livet?

Er det virkelig det her jeg skal resten af livet?

Jeg er sgu gået i panik!

Den afsluttende eksamen er lige om hjørnet, jeg tænker egentlig eksamen nok skal gå helt okay. MEN hvad med alt det som kommer bagefter ? Nu har jeg kunne gemme mig bag stillingen som elev, og det er bare slut om lidt. Nu skal jeg stå på lige fod med alle mine kommende kollegaer, og de har naturligvis forventninger til mig, forventninger jeg pludselig bliver i tvivl om jeg kan leve op til.

Flere siger jeg skal slappe af, for mine kommende kollegaer ved jo at jeg kommer som nyuddannet. Også kommer en helt anden tvivl op i mig. Er det overhoved det her jeg vil? Vil jeg gerne være social- og sundheds-hjælper? Planen har hele tiden været at jeg skal læse videre til sygeplejerske når børnene bliver større. Men hvad nu hvis det slet ikke er det sundhedsfaglige jeg skal arbejde med til jeg engang om mange år kan gå på pension? Ja ja drømmene kan laves om flere gange, for mit vedkommende har jeg allerede skiftet spor en gang. Jeg er uddannet isenkræmmer, og havde en forstillig om at jeg skulle arbejde i forretning hele mit arbejdsliv.  Og den drøm blev hurtigt overgået af at arbejde med mennesker.

Drømme kan hele tiden ændre kurs, og hvis det ender sådan en dag, så må vi se på det til den tid. Men lige nu er det forhåbelig bare panik der gået i mig, og jeg finder min plads i mit kommende arbejdsliv når det først går rigtigt i gang den 1. oktober.

Har i oplevet pludselig at miste fodfæste, og blive usikre på jer selv? Det kan være midt i en uddannelse? Eller at du en dag vågnede op og gik i panik over hvad du arbejdede med? ja eller noget helt tredje?

Vejen ud af krisen kender jeg ikke endnu, og hvem ved det kan være det hele giver sig selv når jeg står der på min første arbejdsdag. Jeg har i hver falde løst det jeg kunne her til aften, ved at pakke alt eksamens skrivning væk!

SARA//MAMA PALBOM

Et usikkert smil med tanken om hvad der er i vente.

 

Når mor syntes at mor er bedst

Når mor syntes at mor er bedst

Kender i det? barnet græder, du rejser dig, men far kom først. Du står lidt og tripper, til sidst siger du “jeg skal nok lige klare det” og tager barnet, og trøster færdig. Det var ikke med vilje, men dit mommy gen tog over- Du skulle bare være der! Dit barn skal til tandlægen for første gang og du siger “bare rolig det tager jeg fri for” Fordi du skal være den som er med til barnets “Første”.

Sådan sker det alt for tit her hjemme, og det er ikke med vilje at jeg fluks tager over. Jeg kan simpelthen ikke lade være, og jeg får enormt dårlig samvittighed bagefter. For min mand er altså ligeså god som jeg er!

Det er meget vigtigt for mig at være med når der skal ske noget særligt med børnene. Selv i morgen når Ofelia skal have lagt dræn er det vigtigt for mig at være der. Så vigtigt for mig at jeg har rykket min eksamen. Og det er jo lidt skørt for min mand er der også, og han ville helt klart kunne klare situationen uden overbeskyttende mama skal overtage det hele. Selv da Ofelia skulle have skiftet hendes øre ringe for første gang skulle det være mig. Det endte så med at det krævede os begge, men jeg var den søde mama som holde om hende imens far skulle være den “onde” og skifte øreringene.

Jeg vil hele tiden være den der er den, selv til forældre/barn gymnastik. Selv dage hvor jeg har været helt ud brændt har jeg været den som har taget afsted, for jeg skulle jo ikke gå glip af noget.

Konrad kalder automatisk på mig, hvilke virkelig kan gøre en træt i hoved! MEN jeg har jo faktisk selv bedt om det. Når jeg skal være den som trøster, og altid skal være der. Så må jeg tage det med som det bringer… Den konstante kaldene på mama.

Jeg har virkelig prøvet at arbejde med at give slip, min mand er mindst ligeså god og kærlig en forældre som jeg er. Men det kræver meget at give efter sine instinkter, jeg skal lære at tage afstand og give dem ro til at lave mindeværdige ting sammen, UDEN mama overtager det hele.

Det kommer til at kræve øvelse, og det kommer nok ikke til at gå hver gang. Men farmanden skal have tid med ungerne og ikke kun når mama her har brug for ro, men når min mand og børnene har brug for det.

Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, og giver jer en opdateringer hen af vejen om hvorvidt jeg kan gode mig på afsted ind imellem. Det kunne jo starte med at min mand holder Ofelia i morgen når hun skal lægges i narkose.

Smid endelig en kommentar hvis i har nogle gode råd.

SARA//MAMA PALBOM

 

Luftige grov boller

Luftige grov boller

Hvem elsker ikke en lækker luftig bolle, sådan lidt ligesom de lyse fødselsdags boller?

Men de lækre fødselsdags boller er jo ikke super sunde, og slet ikke når det på en hverdag er du lige har lyst til hjemmebagte boller. Så jeg har været i køkkenet for, at trylle den hvide kalorie bombe sammen til et lidt sundere alternativ. Hvis man ønsker mere bid kan der tilsættes frø og nødder, men muligvis skal der ikke tilføjes ligeså meget mel så. Tænker klart at de kunne være lækre med solsikkefrø.

Får at skabe disse luft basser skal du bruge ↓

  • 50 g gær
  • 100 g smeltet smør
  • 3 dl mælk
  • 2 æg
  • 1 spsk. sukker
  • 300 g hvede mel
  • 200 g groft rugmel

Nu skal hele baduljen mikses sammen.

  • Rør smør og mælken sammen, tilsæt gære og rør til gæren er opløst.
  • Kom æg og sukker i, og tilsæt herefter stille og roligt melet.
  • dejen skal være så du tænker den lige er lidt for våd, så er den helt perfekt.
  • Lad dejen hæve i 30 minutter.

Efter 30 minutter formes bollerne, og kommes på en bageplade.  Kom lidt olie på hænderne så sidder dejen ikke fast på dine fingre. Eller sæt dejen på pladen med et par skeer. Lad nu bollerne hæve i 40 minutter. Når hævetiden er over kommes bollerne i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft.

De bages i ca. 10-12 minutter, og vupti så er der lækre luftige boller.

Håber i er vilde med den sundere udgave af den forbudte fødselsdags bolle.

SARA// MAMA PALBOM

 

Hvorfor leve med dårlige energier

Hvorfor leve med dårlige energier

Jeg har altid haft svært ved at vælge mennesker fra i mit liv. I mine teenage år gjorde jeg for meget for at please folk, som ikke kom med noget godt. men bare for at holde dem tæt fordi de måske var mere populær end andre. Jeg husker tydeligt da jeg gik på handelsskolen. Jeg ville så gerne være venner med en af skolen sjove bøsser, der var altid gang i den i hans selskab! Jeg inviterende ham med hjem med nogle tøser for at spise og få et par drinks, men det stak HELT af, han kastede med vin glasene, som var fyldt med rødvin… Han tømte askebægeret ud over den kylling jeg havde stået og lavet. Kastede sodavands flasker op i loftet så det gav mærker. Og hvad gjorde jeg ? ikke en skid! ingenting, jeg var bare fuld af dårlig energi men jeg sagde aldrig fra. Han blev ALDRIG inviteret hjem til mig igen!

Selv i mit voksen liv kan jeg have svært ved at sige fra overfor folk som ikke kommer med andet end dårlig energi. Det kan være en ven, eller det værste.. et familiemedlem. En ven kan være lettere at vælge fra, det kan være man bare er vokset fra hinanden og kontakten bare stille glider ud, og samtidig kommer der ingen dårlig energi fordi man simpelthen ikke ses mere. Men et familie medlem er en anden snak, her skal man være sikker på at det virkelig er bedst at skære fra her. Men der er jo også forskel på om det ens egen siden af familien eller ens partners. For er det ikke helt på ens egen bane halvdel er det bare ikke ligetil. Også selvom personene kommer med tonsvis af dårlig energi, så må man holde ud. Men igår indså jeg at den energi ødelægger for meget inde i mig, og det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Jeg, nej vi vil ikke som familie finde os i åbenlys forskelsbehandling, nedladende kommentar, og meget andet som er for detaljeret til at komme på bloggen lige nu.

Når man er sammen med mennesker, som ikke giver andet end dårlig energi, ja så opfanger kroppen de energier og holder på dem. Og hvad skal jeg dog bruge det til? det gør mig sur og tvær!

Vi vil kun have gode energier

Man skal tænke på sig selv, og sin lille familie. Hvorfor ikke give sig selv en masse gode energier, og holde de dårlige ude. For de dårlige kan komme så kraftfuldt at de vælter alle de gode.

SARA//MAMA PALBOM

Bomben til bordet

Bomben til bordet

I går aftes fik vi besøg da min kære mand skulle fejres, derfor blev der bagt boller og ikke mindst kage. Gæsterne var nemlig inviteret til aftenkaffe, til klokken 18:30. Det er kun hos en småbørns familie at aftenkaffen kommer på bordet så tidligt, og i det hele taget plejer vi ikke at komme til nogen form for aftenkaffe i vores familie. Men da jeg simpelthen ikke orkede at stå og bikse alt muligt lækkert aftenmad sammen tog vi en lidt lettere løsning, nemlig boller og kage.

 

Jeg kastede mig ud i noget nyt, nemlig en kage hvor der rent faktisk er en helveds masse kalorier i, jeg tør slet ikke tælle sammen hvor meget der er i et lille stykke, men helt ærligt nogen gange skal der bare være plads til en ordenlige bombe af en kage.

Planen var en brownie med nougat og marcipan, men da det desværre var blevet for gammelt måtte jeg jo trylle ud fra hvad jeg havde, og lad mig bare sig det blev ramt spot on!

Så here we go, opskriften på den vildeste fredags kage.

Du skal bruge:

  • 150 g smør
  • 200 g mørk chokolade, jeg brugte mørk chokolade fra Marbou
  • 3 æg
  • 200 g sukker
  • 100 g hvedemel
  • 25 mandler, en god håndfuld
  • 6-7 fugleæg/marcipan æg fra Anthon Berg

Nu skal det hele samles, inden da skal du tænde ovnen på 170 grader. Jeg brugte varmluft.

  • Smelt smørret i en gryde.
  • Hak chokoladen, tilsæt det i gryde med det smeltet smør og lad det smelte sammen
  • Pisk nu æg og sukker godt luftigt.
  • Tilsæt stille og roligt melet i æggeblandingen, og tilsæt chokolade smørret bagefter.
  • Nu skal mandlerne, og marcipan æggene hakkes i store stykker, herefter vendes det ned i           kage massen.
  • Nu kommes dejen op i en smurt form, min var 20×33
  • Bag kagen i 30 minutter.

Når kagen er bagt køles den HELT ned, her kan du passende smutte over i slik butikken og blande pynten til kagen. Udover en masse slik har jeg også toppet med chokolade, og karamel zero toppings. Og bare for at den virker en lille smule sundt røg der lidt hindbær og blåbær på.

og vupti så har du den for vildeste brownie!

Jeg håber i er ligeså vilde med den som jeg er, og kommenter gerne jeres resultat.

SARA//MAMA PALBOM