Godnat min lille abekat

Godnat min lille abekat

Hvordan bliver jeres kære små puttet til natten? Vi har i hverfalde prøvet lidt af hver for at nå til, hvor vi er i dag.

Men nu har vi endelig knækket koden, faktisk har koden været knækket siden børnene kom på samme værelse for at sove, og efter Ofelia blev bestukket med at få huller i ørerne. Men længe har vi måtte gå fra Konrad som bare lå og kiggede indtil han af sig selv faldt i søvn. Imens Ofelia faldt i søvn med det samme. Nu har vi meget faste rutiner omkring sove situationen, de bliver gjort putte klar, så vælger de begge en godnat historie som vi læser i Ofelias seng. Også siger vi godnat, imens vi lytter til Pippis godnat. Hvis de ikke lige syntes at vi skal sove, så siger jeg ” Jamen nu er mor træt godnat” også lader jeg som om at jeg sover. Vi høre gerne sangen 3 -4 gange, lidt efter lidt skruer jeg ned for lyden. Ofelia sover gerne inden første sang er over, men Konrad har lidt sværere ved at overgive sig til søvnen, og det kræver gerne 3-4 sange. Hvis han ikke er faldet i søvn efter de fire sange, så  siger jeg godnat min lille abekat, jeg kigger til dig når du sover.

Dog skal det siges at Ofelia stadig kommer ind nogle gange om ugen, og lægger sig i smørhulet sidst på natten. Men nu kommer hun selv, uden at sidde i sin seng,og skrige efter os.

Så mit råd er bestemt, lyt til noget Pippi, og vend dig til at sangen køre repeat i dit hoved. Men dit barn sover, så gør det ikke så meget at pippi giver den gas på din første sal.

Som noget helt særligt har ungerne sovet i flamingo teltet i nat, inde i vores soveværelse ( der var ikke plads i deres soveværelse) Det var et HIT! nogen gange er det da bare for fedt, at få lov til noget spontant, og helt anderledes. Dog var vores putte ritual helt som det plejer, med godnat historier og Pippi på repeat.

 

De kære små har ikke lavet andet hele dagen, end at lege på fuld skrue i teltet. Så da de fik lov til at sove i det i nat var de så klar på at komme i seng.

Sommerens vigtigste tradition

Sommerens vigtigste tradition

En af sommerens absolut vigtigste traditioner for vores lille familie er Roskilde Dyrskue. Jeg har som barn altid kommet der, og det har altid været vigtigt for mig at kunne give denne oplevelse videre til mine børn.  Og i år var ekstra speciel, da det for første år virkelig betød noget for begge børn. De  er nu begge blevet så store at de forstår hvad der sker, og de kan deltage aktivt i dyrskuet. De deltog begge i første hjælp i børne højde, et virkelig godt, lille kursus. Ofelia går stolt og fortæller hvordan man ringer til en ambulance, og at man skal huske at sige man er et barn når de skal hjælpe en i telefonen. Og Konrad bed bestemt mærke i ordet stabilt side-leje, måske kommer han ikke lige til at kunne redde nogen, men han var meget stolt over at være en del af det lille førte hjælps kursus.

Dyrskuet bød på skønne dyr, især noget så simpel som kaninerne gav stor indtryk på begge børn, så ja vi overvejer nu at blive kanin ejere.  Vi var afsted med min søster og far, hvilke ungerne virkelig nød da det betød endnu mere nærvær. Min far har lavet mindelunden, til ære for de ni unge mænd som omkom under en koncert på Roskilde festival i 2000.  Og den skulle ungerne selvfølgelig stolt hen og se, til info kan den ikke vælte, selvom begge børn gjorde et ihærdigt forsøg.

Hele dagen var en succes, godt vejr, massere af spænende dyr, rideture her endte det med Ofelia fik en ekstra tur, da Konrad bestemt ikke lige følte for hesten da vi kom tæt på. De mange landbrugs maskiner gjorde bestemt indtryk på mindste manden, som nu kigger troligt ud af bilruden når vi køre for hvis nu der lige skulle være en traktor på vejen.

Dagen sluttede af på bedste vis med en kæmpe candyfloss. Vi glæder os allerede til næste år hvor succesen med sikkerhed forsætter.

– Har i nogle sommer traditioner ?  Så skriv endelig en kommentar, for hvem ved måske kan vi alle inspirere hinanden.

Første hjælp i børnehøjde

Der blev skubbet på livet løs, men til sidst måtte de dog indrømme at deres Morfu havde lavet den for godt.

 

Vi sluttede dagen af meget noget af et sukkerchok

 

 

 

 

 

 

 

Sus i skørterne

Sus i skørterne

Om få dage er jeg færdig med min praktik, og jeg glæder mig åndsvagt meget til at skulle have alt mit fine sommer tøj på. Ja bare i det hele taget, at kunne gå rundt dagen lang i mit eget tøj de næste 8 uger. Og som noget meget uventet er jeg simpelthen  faldet pladask for nederdele, hvilke jeg virkelig ikke havde forventet skulle være min stil. Jeg har altid tænkt at en nederdel satte fokus på de ekstra kilo, men det syntes jeg nu ikke. Derfor er jeg gået all in, det skal ikke være så kedeligt. Så på med nogle farver og print. Jeg har samlet nogle af de fine nederdele som er havnet hjemme i skabet, måske de også skulle havne hjemme hos jer?

https://www.bahne.dk/brand/mode/saint-tropez/saint-tropez-striped-shimmer-nederdel-rod.html

 

http://www.mosscopenhagen.com/commodity/1861-moss-copenhagen-mille-spirit-skirt

 

https://www.zizzi.dk/kjoler-nederdele/nederdele/lang-nederdel-sort-e01605b

 

 

Når en fuld aften – ender med at starte et kærligheds eventyr

Når en fuld aften – ender med at starte et kærligheds eventyr

Ja jeg tænkte at jeg ville præsentere jer for den rejse min skønne mand og jeg indtil nu har haft, og hvordan vi overhovedet fik startet vores eventyr sammen.

Min moster sagde en gang til mig ” Sara sådan som Patrick ser på dig – sådan har min mand aldrig set på mig, der er så meget kærlighed i jer to”

 

så hold fast på din sol hatten, og smart phone for det et et forhold som er gået stærkt, men stærkt på den helt rigtige måde.

Jeg ville så gerne skrive ” jeg husker så tydeligt den nat vi mødte hinanden” – men nej, faktisk kan jeg nærmest ikke huske noget fra vi mødte hinanden, kun i få flash back klip. Og det er altså ikke fordi at det nu er syv lange år siden, nej nej for da jeg vågner om morgen efter en fuld nat i byen, ligger der en møg lækker mand og kigger på mig. Altså jeg kunne da godt huske at jeg havde slæbt ham med hjem, men helt hvordan vi var kommet til at vi gik sammen hjem – ja det kom lidt i små glimt, men ikke i nogle lang sammenhæng.

I slutningen af april var jeg ude for at feste, ja som en hver anden 19 årig gjorde. Og jeg kunne som sædvanligt ikke styre min brandert, og gav den virkelig gas med drinks i lange baner. Noget som jeg rent faktisk husker helt klart og tydeligt var at jeg stod i baren, og her stod der en ret så lækker fyr. Det lignede at han ville bestille noget i baren, men bartenderen blev ved med at gå udenom ham. Og den syntes jeg simpelhen ikke var i orden, så jeg råber op at nu detvist hans tur. Hvad jeg så ikke lige viste var at det altså var hans bedste kammerat, og Patrick faktisk bare var taget i byen for at snakke lidt med ham, og ikke for at drikke sig plørestiv, som undertegnet her. Og ja derfra startede en fantastisk aften – altså det jeg lige kan huske! Patrick sørgede for jeg intet manglede, faktisk sørgede også for ingen af mine veninder manglede noget. Sådan er han stadig, han tænker altid på andre menneskers ve og vel før han gør noget for sig selv.

Om morgen lå der altså den her pæne mand i min seng, han lå bare og kiggede på mig, jeg blev helt genert – noget som jeg normalt ikke sådan lige bliver. Han blev hos mig hele dagen, vi snakkede om alt og blev allerede tætte der, ja bare efter få timer kunne jeg mærke at Patrick var noget for mig. Patrick var i værnepligten da vi mødtes, og han havde lavet kontrakt med forsvaret om at han skulle være konstabel elev på Bornholm, derfor sås vi kun i weekenderne. Der gik ikke mere end et par måneder også var Patrick flyttet ind, for vi var alligevel altid i min lejlighed også stod hans jo tom.  jeg viste hele tiden at alt det her med at han var i forsvaret betød at han en dag skulle udsendes til Afghanistan, vi snakkede ikke så meget om det i det første lange stykke tid, vi levede i nuet og nød hinandens selskab fuld ud.

Vi sagde ja til hinanden med nervøsitet, men med sikkerhed. For kærligheden var stor. 14 januar 2012

 

Men tiden gik, og nu stod vi tæt på at måtte se virkeligheden i øjnene. Og vi valgte bestemt at se den i øjnene for fjorten dage før udsendelsen valgte vi at gifte os, vi ville sikre hinanden hvis der skulle ske noget forfærdeligt, naturligvis økonomisk. Men bestemt også for at sikre vores hjerter overfor hinanden. Vi følte en opbakning fra vores familier, de viste vores kærlighed var stor. Men vi viste godt at de mente det var alt for tidligt, og om det virkelig var det rette at gøre. Men for os var det så rigtigt, intet andet ville have været bedre, vi elskede hinanden så højt.

seks lange og hårdere måneder gik, og endelig kom Patrick hjem. Vi valgte at følge hans ønske om at komme til Oksbøl, Patrick flyttede først, så igen var vi adskilt men det gik. Og efter min uddannelse var slut solgte vi  lejligheden, så vi sammen kunne flytte til det jyske. Vi var glade, og nervøse for hvad det her helt nye liv ville bringe os. Faktisk var det jo første gang vi skulle bo sammen sådan rigtigt, ikke bare en weekend eller en kort ferie. Det var lidt et eventyr, vi var så forelsket og nød at bo i jylland tiltrods for at der var et lang stykke hjem til mor. Der gik ikke lang tid før vi var sikre på at vi skulle starte en familie, ja vi havde faktisk snakket en del om det inden jeg var flyttet med til jylland. vi havde boet sammen i det jyske i en måneds tid da jeg blev gravid med Ofelia, vi var så lykkelige, vores forældre derimod endte i en nærmere chok tilstand, min mor sagde ” da ikke nu” hvor til jeg jo måtte svare der jo lige gik nogle måneder. Og Patricks far sagde ” det jeg ikke gammel nok til” også blev der ikke snakket mere om det! Ja vores familier var ikke helt lige så klar som os, men de kunne jo hellere ikke mærke hvor rigtigt det var for os, vi var aldrig i tvivl, ja ingen af os var nogensinde i tvivl om det skulle være os to, ja nu tre.

Vi flyttede tilbage til sjælland da Ofelia var ni måneder, Patrick ville prøve noget nyt og jeg måtte da indrømme at jeg savnede min familie på sjælland utroligt meget. Vi flyttede ind i min mors kærestes hus i Havdrup, byen som var Patricks barndoms by. Vi var nu tæt på vores forældre ingen, vi fik arbejde, og nød tilværelsen også selvom vi ledte efter vores helt egen bolig følte vi os hjemme i den lille by. Da Ofelia fyldte et år besluttede vi os for at tre skulle blive til fire, og måneden efter blev jeg gravid med Konrad. Igen bagte nyheden  om familie forøgelse, ikke nogle store smil frem fra vores forældre. Vi var lykkelige, og tvivlende aldrig på vores beslutninger.

Sidste år valgte jeg at følge drømmen om at arbejde med mennesker og gik igang med uddannelsen, som social og sundheds hjælper, vi fandet vores drømme bolig og nu var alt fuldstændig perfekt. kærligheden er stadig stor, og det bliver den ved med at være. Også selvom det til tider kan være hårdt, og der kan opstå uenigheder, så finder vi altid en vej, en vej som går samme i samme retning. Vi er, og har i vores forhold altid været gode til at give plads til hinandens ønsker og drømme. Vi følges ad, også når der ingen sti er at følge, så vælter vi bare nogle træer og skaber vores egen sti. nok kan den være snoet og gå op af bakke, men den er der, og vi er der sammen.

Vi tog en chance fra start, også tog vi en masse flere under vejs. Vær aldrig bange for at satse på kærligheden, også selvom det bliver hårdt – for det gør det, der er altid bump på vejen, men så find en grav maskine og fjern dem, det skal nok gå.

Vores rejse er langt fra slut, og hvad den bringer glæder jeg mig til at finde ud af. Vi har en ide om hvad vej den skal gå, men det bliver sikkert lavet om mange gange. Og det er helt okay, for bare vi gør det sammen, så finder vi ud af hvad der er det rette for os.

En hel masse kærlig fra mig til alle jer .

 

 

Fredags drink

Fredags drink

Så blev det weekend, og ikke nok med det så er det en lang en af slagsen. Helligdagene er noget jeg virkelig skal nyde, nu hvor jeg under uddannelse. For efter september er det slut, også der ikke noget som der hedder at være garanteret fri.

Denne her weekend er en jeg har set frem til længe! i morgen aften samles mødre gruppen, UDEN børn. Der skal danses og drikkes drinks, afbrudt af en masse snak og grin.

Men det skader da  ikke at tyv starte med en lille drink i dag vej?  og da jeg havde sørget for en omgang frossen rosé kunne jeg lige så godt smække en lække frosé sammen – og den var lige hvad jeg havde brug for, efter en travl uge.

Det er ikke meget der skal til for at kreerer denne lyserøde drink. Dog skal du huske dagen før, eller nogle timer før, at hælde rosé  vin i en isterning pose og komme i fryseren.  Og så er det blot at komme de frosne rosé terninger i en blender, sammen med 1-2 håndfulde frosne jordbær. kom lidt ekstra rosé vin eller en smule vand i blenderen, og blend så til en smoothie lignende masse. også er det bare op i et glas, i med et sugerør også ud i solen. Lækkert!

Lad mig endelig høre fra jer hvad i syntes om drinken – Rigtig god weekend.

lækker i sommer varmen – hvor svært kan det lige være?

lækker i sommer varmen – hvor svært kan det lige være?

Solen skinner, og varmen trænger sig på. Det er jo helt fantastisk, og vi skal jo bestemt ikke brokke os over det. Men det er virkelig en udfordring at se godt ud i korte shorts, ja når nu de ekstra kilo sidder på lår og mave. Jeg tror jeg brugte en halv time på at finde noget som jeg syntes jeg så sådan nogenlunde ud i, for det er bare nemmere at hoppe i et par mørke lange bukser, og en løs bluse, for at gemme dellerne bare lidt. Men det kan simpelhen ikke være rigtigt det skal være så svært at elske sig selv i et par lyse shorts, og en top! Det skal være slut! Og derfor har jeg givet mig selv et løfte at jeg skal omfavne mig selv, og min krop – ja det er ikke ideelt at være så overvægtig, og slet ikke at det påvirker mit selvværd så meget. Men det er altså bare ikke okay, at jeg skal gemme mig hele sommeren i mørkt varmt tøj, altså jeg er sgu bleg nok i forvejen, så stængerne skal altså slippes løs!

Og da jeg ikke ejer særlig meget sommertøj, så må jeg jo ud og få investeret i noget. Men det er virkelig svært at finde noget, som lige er mig – for jeg aner faktisk ikke helt hvad der er mig, udover mørke bukser og løse bluser, og det skal jeg jo lidt væk fra.

Så nu skal der klikkes tøj hjem, skriv endelig en kommentar hvis du ved lige hvor det lækreste plus size tøj fås.

 

 

Når bestikkelse kan være nødvendigt

Når bestikkelse kan være nødvendigt

Bestikker i også jeres børn ? bare sådan en gang i mellem ? eller tjae måske hver dag? får ungerne en Ipad i hånden så der er ro til at kunne lave aftensmad? Eller måske bliver der lovet en is til dessert hvis de lader være med at skændes? ja listen kan være lang, og jeg tror ikke kun det er hjemme hos os! Men nu er vi her hjemme nok nået til den største bestikkelse til dato.

I snart halvt andet år har Ofelia sovet imellem min mand og jeg. Vi valgte så for 3 måneder at lave børnene værelserne om så det blev til børne soveværelse og et stort legeværelse. Det gjorde så endelig at Ofelia var til at putte i sin egen seng. MEN så kom den næste udfordring! Ofelia vil gerne ind i vores seng i løbet af natten, det egenlig fint nok, men hun sætter sig i sin seng, og SKRIGER efter os. Heldigvis vågner Konrad ikke hver nat af det, men det forstyrre alle andres natte søvn og ikke mindst hendes egen.

Så den nu små desperate mor, må ty til materielle gode og da en tur i h&m ikke længere gør tricket er vi gået skridtet videre for det skal virkelig lykkes nu! Sååååe Ofelia er blevet lovet at få huller i ørene, noget hun har ønsket sig siden hun blev 3 år(hun er 4 år nu). Hvis hun altså kan lære at sove hele natten i sin egen seng, naturligvis er det noget andet hvis hun bliver syg. MEN som hovedregel skal hun altså lære at sove selv. Og hun er jo ikke helt alene i rummet snorke trolden Konrad er jo lige ved siden af .

Vi må bare krydse fingere og se hvordan det kommer til at gå

 

Velkommen til Mama Palbom

Velkommen til Mama Palbom

Livet som mor, ægtefælle, veninde og som SARA betyder enormt meget for mig, men det kan være svært at have overskud til at være der 100% hele vejen rundt.  Bloggen her vil derfor blive et fri rum med ærlige tanker, følelser, samt alle de oplevelser det bringer med sig at skulle balancere et liv hvor man gerne vil det hele.. om ikke andet bare lidt af alt.

Bloggen vil også give et indblik på en udforende kamp med de overflødige kilo, for trust me der er ups and downs på den front.

Det ville da være fantastisk hvis i kan kan relatere eller om ikke andet bare har lyst til at kigge med for hyggens skyld.

Velkommen til mit liv

Følg gerne med på Instagram – mama_palbom

 

Lidt kort om mig

Jeg hedder Sara, er 26 år, gift med min lækre håndværker og sammen har vi to skønne børn – Ofelia,4 år og Konrad, 2 år. jeg er uddannet isenkræmmer, men har taget lidt af et karriere skift og sætter nu fokus på en værdig alderdom som social – og sundheds hjælper.