Er det virkelig det her jeg skal resten af livet?

Er det virkelig det her jeg skal resten af livet?

Jeg er sgu gået i panik!

Den afsluttende eksamen er lige om hjørnet, jeg tænker egentlig eksamen nok skal gå helt okay. MEN hvad med alt det som kommer bagefter ? Nu har jeg kunne gemme mig bag stillingen som elev, og det er bare slut om lidt. Nu skal jeg stå på lige fod med alle mine kommende kollegaer, og de har naturligvis forventninger til mig, forventninger jeg pludselig bliver i tvivl om jeg kan leve op til.

Flere siger jeg skal slappe af, for mine kommende kollegaer ved jo at jeg kommer som nyuddannet. Også kommer en helt anden tvivl op i mig. Er det overhoved det her jeg vil? Vil jeg gerne være social- og sundheds-hjælper? Planen har hele tiden været at jeg skal læse videre til sygeplejerske når børnene bliver større. Men hvad nu hvis det slet ikke er det sundhedsfaglige jeg skal arbejde med til jeg engang om mange år kan gå på pension? Ja ja drømmene kan laves om flere gange, for mit vedkommende har jeg allerede skiftet spor en gang. Jeg er uddannet isenkræmmer, og havde en forstillig om at jeg skulle arbejde i forretning hele mit arbejdsliv.  Og den drøm blev hurtigt overgået af at arbejde med mennesker.

Drømme kan hele tiden ændre kurs, og hvis det ender sådan en dag, så må vi se på det til den tid. Men lige nu er det forhåbelig bare panik der gået i mig, og jeg finder min plads i mit kommende arbejdsliv når det først går rigtigt i gang den 1. oktober.

Har i oplevet pludselig at miste fodfæste, og blive usikre på jer selv? Det kan være midt i en uddannelse? Eller at du en dag vågnede op og gik i panik over hvad du arbejdede med? ja eller noget helt tredje?

Vejen ud af krisen kender jeg ikke endnu, og hvem ved det kan være det hele giver sig selv når jeg står der på min første arbejdsdag. Jeg har i hver falde løst det jeg kunne her til aften, ved at pakke alt eksamens skrivning væk!

SARA//MAMA PALBOM

Et usikkert smil med tanken om hvad der er i vente.

 

Når mor syntes at mor er bedst

Når mor syntes at mor er bedst

Kender i det? barnet græder, du rejser dig, men far kom først. Du står lidt og tripper, til sidst siger du “jeg skal nok lige klare det” og tager barnet, og trøster færdig. Det var ikke med vilje, men dit mommy gen tog over- Du skulle bare være der! Dit barn skal til tandlægen for første gang og du siger “bare rolig det tager jeg fri for” Fordi du skal være den som er med til barnets “Første”.

Sådan sker det alt for tit her hjemme, og det er ikke med vilje at jeg fluks tager over. Jeg kan simpelthen ikke lade være, og jeg får enormt dårlig samvittighed bagefter. For min mand er altså ligeså god som jeg er!

Det er meget vigtigt for mig at være med når der skal ske noget særligt med børnene. Selv i morgen når Ofelia skal have lagt dræn er det vigtigt for mig at være der. Så vigtigt for mig at jeg har rykket min eksamen. Og det er jo lidt skørt for min mand er der også, og han ville helt klart kunne klare situationen uden overbeskyttende mama skal overtage det hele. Selv da Ofelia skulle have skiftet hendes øre ringe for første gang skulle det være mig. Det endte så med at det krævede os begge, men jeg var den søde mama som holde om hende imens far skulle være den “onde” og skifte øreringene.

Jeg vil hele tiden være den der er den, selv til forældre/barn gymnastik. Selv dage hvor jeg har været helt ud brændt har jeg været den som har taget afsted, for jeg skulle jo ikke gå glip af noget.

Konrad kalder automatisk på mig, hvilke virkelig kan gøre en træt i hoved! MEN jeg har jo faktisk selv bedt om det. Når jeg skal være den som trøster, og altid skal være der. Så må jeg tage det med som det bringer… Den konstante kaldene på mama.

Jeg har virkelig prøvet at arbejde med at give slip, min mand er mindst ligeså god og kærlig en forældre som jeg er. Men det kræver meget at give efter sine instinkter, jeg skal lære at tage afstand og give dem ro til at lave mindeværdige ting sammen, UDEN mama overtager det hele.

Det kommer til at kræve øvelse, og det kommer nok ikke til at gå hver gang. Men farmanden skal have tid med ungerne og ikke kun når mama her har brug for ro, men når min mand og børnene har brug for det.

Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, og giver jer en opdateringer hen af vejen om hvorvidt jeg kan gode mig på afsted ind imellem. Det kunne jo starte med at min mand holder Ofelia i morgen når hun skal lægges i narkose.

Smid endelig en kommentar hvis i har nogle gode råd.

SARA//MAMA PALBOM

 

Luftige grov boller

Luftige grov boller

Hvem elsker ikke en lækker luftig bolle, sådan lidt ligesom de lyse fødselsdags boller?

Men de lækre fødselsdags boller er jo ikke super sunde, og slet ikke når det på en hverdag er du lige har lyst til hjemmebagte boller. Så jeg har været i køkkenet for, at trylle den hvide kalorie bombe sammen til et lidt sundere alternativ. Hvis man ønsker mere bid kan der tilsættes frø og nødder, men muligvis skal der ikke tilføjes ligeså meget mel så. Tænker klart at de kunne være lækre med solsikkefrø.

Får at skabe disse luft basser skal du bruge ↓

  • 50 g gær
  • 100 g smeltet smør
  • 3 dl mælk
  • 2 æg
  • 1 spsk. sukker
  • 300 g hvede mel
  • 200 g groft rugmel

Nu skal hele baduljen mikses sammen.

  • Rør smør og mælken sammen, tilsæt gære og rør til gæren er opløst.
  • Kom æg og sukker i, og tilsæt herefter stille og roligt melet.
  • dejen skal være så du tænker den lige er lidt for våd, så er den helt perfekt.
  • Lad dejen hæve i 30 minutter.

Efter 30 minutter formes bollerne, og kommes på en bageplade.  Kom lidt olie på hænderne så sidder dejen ikke fast på dine fingre. Eller sæt dejen på pladen med et par skeer. Lad nu bollerne hæve i 40 minutter. Når hævetiden er over kommes bollerne i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft.

De bages i ca. 10-12 minutter, og vupti så er der lækre luftige boller.

Håber i er vilde med den sundere udgave af den forbudte fødselsdags bolle.

SARA// MAMA PALBOM

 

Hvorfor leve med dårlige energier

Hvorfor leve med dårlige energier

Jeg har altid haft svært ved at vælge mennesker fra i mit liv. I mine teenage år gjorde jeg for meget for at please folk, som ikke kom med noget godt. men bare for at holde dem tæt fordi de måske var mere populær end andre. Jeg husker tydeligt da jeg gik på handelsskolen. Jeg ville så gerne være venner med en af skolen sjove bøsser, der var altid gang i den i hans selskab! Jeg inviterende ham med hjem med nogle tøser for at spise og få et par drinks, men det stak HELT af, han kastede med vin glasene, som var fyldt med rødvin… Han tømte askebægeret ud over den kylling jeg havde stået og lavet. Kastede sodavands flasker op i loftet så det gav mærker. Og hvad gjorde jeg ? ikke en skid! ingenting, jeg var bare fuld af dårlig energi men jeg sagde aldrig fra. Han blev ALDRIG inviteret hjem til mig igen!

Selv i mit voksen liv kan jeg have svært ved at sige fra overfor folk som ikke kommer med andet end dårlig energi. Det kan være en ven, eller det værste.. et familiemedlem. En ven kan være lettere at vælge fra, det kan være man bare er vokset fra hinanden og kontakten bare stille glider ud, og samtidig kommer der ingen dårlig energi fordi man simpelthen ikke ses mere. Men et familie medlem er en anden snak, her skal man være sikker på at det virkelig er bedst at skære fra her. Men der er jo også forskel på om det ens egen siden af familien eller ens partners. For er det ikke helt på ens egen bane halvdel er det bare ikke ligetil. Også selvom personene kommer med tonsvis af dårlig energi, så må man holde ud. Men igår indså jeg at den energi ødelægger for meget inde i mig, og det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Jeg, nej vi vil ikke som familie finde os i åbenlys forskelsbehandling, nedladende kommentar, og meget andet som er for detaljeret til at komme på bloggen lige nu.

Når man er sammen med mennesker, som ikke giver andet end dårlig energi, ja så opfanger kroppen de energier og holder på dem. Og hvad skal jeg dog bruge det til? det gør mig sur og tvær!

Vi vil kun have gode energier

Man skal tænke på sig selv, og sin lille familie. Hvorfor ikke give sig selv en masse gode energier, og holde de dårlige ude. For de dårlige kan komme så kraftfuldt at de vælter alle de gode.

SARA//MAMA PALBOM

Bomben til bordet

Bomben til bordet

I går aftes fik vi besøg da min kære mand skulle fejres, derfor blev der bagt boller og ikke mindst kage. Gæsterne var nemlig inviteret til aftenkaffe, til klokken 18:30. Det er kun hos en småbørns familie at aftenkaffen kommer på bordet så tidligt, og i det hele taget plejer vi ikke at komme til nogen form for aftenkaffe i vores familie. Men da jeg simpelthen ikke orkede at stå og bikse alt muligt lækkert aftenmad sammen tog vi en lidt lettere løsning, nemlig boller og kage.

 

Jeg kastede mig ud i noget nyt, nemlig en kage hvor der rent faktisk er en helveds masse kalorier i, jeg tør slet ikke tælle sammen hvor meget der er i et lille stykke, men helt ærligt nogen gange skal der bare være plads til en ordenlige bombe af en kage.

Planen var en brownie med nougat og marcipan, men da det desværre var blevet for gammelt måtte jeg jo trylle ud fra hvad jeg havde, og lad mig bare sig det blev ramt spot on!

Så here we go, opskriften på den vildeste fredags kage.

Du skal bruge:

  • 150 g smør
  • 200 g mørk chokolade, jeg brugte mørk chokolade fra Marbou
  • 3 æg
  • 200 g sukker
  • 100 g hvedemel
  • 25 mandler, en god håndfuld
  • 6-7 fugleæg/marcipan æg fra Anthon Berg

Nu skal det hele samles, inden da skal du tænde ovnen på 170 grader. Jeg brugte varmluft.

  • Smelt smørret i en gryde.
  • Hak chokoladen, tilsæt det i gryde med det smeltet smør og lad det smelte sammen
  • Pisk nu æg og sukker godt luftigt.
  • Tilsæt stille og roligt melet i æggeblandingen, og tilsæt chokolade smørret bagefter.
  • Nu skal mandlerne, og marcipan æggene hakkes i store stykker, herefter vendes det ned i           kage massen.
  • Nu kommes dejen op i en smurt form, min var 20×33
  • Bag kagen i 30 minutter.

Når kagen er bagt køles den HELT ned, her kan du passende smutte over i slik butikken og blande pynten til kagen. Udover en masse slik har jeg også toppet med chokolade, og karamel zero toppings. Og bare for at den virker en lille smule sundt røg der lidt hindbær og blåbær på.

og vupti så har du den for vildeste brownie!

Jeg håber i er ligeså vilde med den som jeg er, og kommenter gerne jeres resultat.

SARA//MAMA PALBOM

 

Kolbøtter og stress symptomer

Kolbøtter og stress symptomer

Ofelia og Konrad holder begge meget af at gå til fritidsaktiviteter, de gik ikke i sommersæsonen da jeg ikke følte overskuddet var der, og min mand arbejdede meget i den periode. Nu er vinter sæsonen startet, og Konrad har ikke talt om andet end gymnastik siden sidste vintersæson stoppede. Så han skulle naturligvis have lov til at starte igen, det samme galte Ofelia som bare gerne ville gå til dans med sine veninder.

Min mand og jeg har ofte snakken om at ungerne skal gå til en sport, og hellere lære dem vigtigheden af det fra små af. At gå til en fritidsaktivitet styrker de sociale forhold, og lære dem om at fysisk aktivitet er en vigtigt del af hverdagen.  Da jeg var barn gik jeg til gymnastik når mine forældre lige orkede, noget jeg godt kan se mig selv i MEN alligevel tager jeg mig sammen og dukker op til forældre/barn gymnastik og sidder gerne troligt og venter imens Ofelia er til dans. Og vi er jo to forældre om det, så min mand kan lige så vel som jeg tage med og få lavet nogle kolbøtter.  Da jeg var barn blev jeg ikke tvunget til at gå til en sport, eller hold i en sæson når jeg først var tilmeldt. Nej jeg hoppede lidt fra det ene til det andet og holde ikke længere end et par gange. Min mand gik heller ikke til noget, en smule badminton  og en del spejder. Vi har flere gange snakket om hvad mon gjorde at vi ikke fik af vide at vi skulle gå til noget. Vi kommer hurtigt frem til konklusionen at det den gang lige faldt over i vores forældre blev skilt. Vi er begge skilsmissebørn fra to grimme skilsmisser, som helt klart betød at deres overskud gik til at få hverdagen til at hænge sammen.

Selvom det ikke er noget jeg har delt så meget af, så er det ingen hemmelighed at jeg det sidste halve år har haft det hårdt på min praktik plads. Det er svært at forklare, men der er et utrolig dårligt psykisk arbejdsmiljø. Og det har gjort at jeg har haft dage med mavepine, øget træthed, og ikke følt mig god nok. Heldigvis slutter jeg min praktik på fredag, også hedder det eksamener. Det bliver rart at få afsluttet det kapitel af mit liv, og at jeg bedre kan få styr på min stress.

Men alt den stress har gjort jeg ikke har følt mig tilstrækkelig som mor, og det er bare ikke okay at det skal gå udover mine børn! Derfor blev de meld til gymnastik og dans denne sæson, for jeg ved det er noget vi som forældre her hjemme mener er en vigtigt del af deres liv, og fordi jeg har det svært skal det ikke gå udover dem. Heldigvis er vi jo to til at følge dem, og at se deres glæde når de er i fuldsving er det hele værd.

Konrad er så glad for at være tilbage i hallen, og han bryder helt sammen i gråd når timen er slut. For han elsker simpelthen, ja ALT ved gymnastikken.

Betyder fritidsaktiviteter noget hjemme hos jer?

SARA // MAMA PALBOM

Sommerens dejlige minder

Sommerens dejlige minder

Eftersom jeg har været væk fra bloggen henover sommeren ville jeg lige samle et indlæg om hvad vi har haft gang i.

Sommeren var fuld af eventyr, ja stor som små. Jeg havde fire ugers ferie hvor to af dem var sammen alle fire. Ferien startede ud med at mama her smed alle mand ud af hytten, for at invitere 18 skønne kvinder til et brag af en have fest. Som virkelig gav overskud, altså overskuddet kom naturligvis først efter nogle dage med massive tømmermænd.

De tre på tur. Det var virkelig hård, men det hele værd

Et par dage efter en voldsom god fest, pakkede jeg ungerne sammen og stak af hjemmefra. Vi snuppede et en lille uge oppe i min fars hus ved Gilleleje. Her nød vi bare hinanden, den store have, det bølgende hav og naturligvis de bedste fiskefrikadeller på havnen. Imens nød min mand stilheden på hjemmefronten, og fik lov til at spille Playstation uden en sur kone i baggrunden.

 

Ungerne og jeg nåde lige hjem og vende, for at pakke taskerne på ny og få manden smidt med i bilen. For så at smutte i sommerhus med vores gode venner, og deres to skønne piger. Her blev der leget på livet løs, badet på stranden og besøgt Odsherred zoo. Og så var den første uge af mamas ferie ellers gået.

 

Ugen efter blev lidt mere stille og rolig, og med SARA i fokus, når det så er sagt betød det så lige at jeg vandt en omgang halsbetændelse, yahii NOT.  Dog blev der sidst på ugen tid til en Konrad og mama dag. Med kærlighed i lange baner, og naturligvis en for lækker kage til at toppe dagen.

ooooooh yes it’s cake o’clock

 

Om lørdagen nåde vi højdepunktet af ferien, Patrick fik ferie, og vi havde læsset bilen til randen, der kan være pænt meget i en Peugeot 107! Også satte vi ellers kursen mod Langeland. Årets hoved ferie skulle nemlig tilbringes på Langelands festivalen, og ungerne havde virkelig glædet sig. Det var den første ferie vi var på som familie, som var længere end en forlænget weekend. Og shit det var pisse hård! varmen var modbydelig, især når der nærmest inden skygge var og temperaturen var over de 30.  Ungerne krævende konstant opmærksomhed, også selv om de ikke bad om det, så havde vi øjnene på dem konstant, for ellers var de ligepludselig væk. Heldigvis var vi afsted med en stor del af min familie, mine mostre, fætter , min mor og søster. Så der var rigeligt med hænder til at hjælpe, men alligevel ja så er det også svært at give slip. Nu lyder det helt som om det bare var en stor fejl at være taget på festival, men det var det overhovedet ikke!  selvom det var mega hårdt, så nød vi også hvert et øjeblik. At være taget væk hjemmefra, at der ikke skulle tænktes på en hel passe praktisk var simpelthen fantastisk, og ungerne nød virkelig hele turen. De fik leget i børnelandet, var længe vågne for at høre musik, især Ofelia havde set meget frem til den sidste dag hvor der ville komme nogle at stjerne fra Mgp. Jeg vil klart anbefale andre børnefamilier at tage på Langelands festival, dog tror jeg en anden gang at vi strækker den nogle dage og kommer der hen mandag i stedet for lørdag.

Begge unger nød børnelandet, særligt når deres nye ven kom forbi.

 

Der blev festet til Christoffer lækkermås

 

 

At i alt en fuldstændig fantastisk sommer. Jeg føler helt jeg bliver stresset af at se alt hvad vi har nået, det fantastisk! Nu kan vi så se frem til jul hvor den næste lille ferie venter. Da jeg starter nyt arbejde i oktober bliver det ikke til nogen efterårsferie i år, men da jeg er så heldig at få fra i julen, i hverfalde noget af julen, så skal der ses frem til det.

 

Jeg håber i nød at læse med og måske fik

nogle ideer til hvad i kan lave af sommerplaner næste år.

SARA//MAMA PALBOM

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mister vi hende nu?

Mister vi hende nu?

Sidste sommer oplevede vi som forældre noget ganske forfærdeligt. Vi snuppede en spontan aften tur ud for at forkæle ungerne med en is. Ungerne spiste hurtigt deres og rendte så rundt og legede, vi sad og snakkede om hverdagen. Pludselig ser vi at Ofelia falder, hun tager ikke fra med hænderne. Nej hun falder bare, og bliver liggende. Vi løber hen til hende, hun bevæger sig ikke og bliver hurtig blå. Vi råber op at nogen skal ringe 112, alt den første hjælp jeg lige havde lært var væk, jeg var gået fuldstændig i panik. Folk kom for at hjælpe. Jeg tænkte nu dør hun fra mig, jeg mister min datter nu. Hun begyndte at krampe, og kom herefter mere til sig selv. Nu trak hun vejret ordenligt, og jeg åndende lettede op. Ambulancen kom og tog Ofelia og jeg med, min mand tog hjem med Konrad. De kunne ikke finde ud af hvorfor hun var faldet om, det var ikke hjerte stop, feber kramper eller noget andet umiddelbart. Eftersom der jo var sket et eller andet med Ofelia, kom hun efterfølgende igennem en lang række undersøgelser, EKG, adskillige EGG, blodprøver, urinprøver og ikke mindst MR-skannet hvor hun fik en udvidet øjn undersøgelse. Ingen af undersøgelserne har vi fået svar på, hvilke de fortæller er godt, intet nyt er godt nyt. Ofelia har ikke haft et lignede anfald siden, og i morgen skal vi ind på børneafdelingen og forhåbelig få afsluttet hele forløbet. Jeg ser frem til at kunne få helt ro inden i,få en fagperson til at sige det hele forhåbelig er slut og alt er godt igen.

 

EGG undersøgelse

 

Det sidste år har jeg været overbeskyttende overfor Ofelia, og ja også en del overfor Konrad. Den oplevelse sidder så dybt i mig, hvis jeg ikke høre dem i længere tid tænker jeg ikke åh nej hvad laver de nu af ballade, nej jeg tænker åh nej trækker de vejret!  Når de i børnehaven ikke kan fortælle mig hvad Ofelia har lavet, så kan jeg mærke uroen kommer op i mig. Jeg har lært at give lidt mere slip, men der kommer til at gå tid, også selvom jeg ved det hele endte godt, så ligger der altid en indre bekymring i mig.  Vi havde fornylig en opfriskning af vores første hjælp på skolen, alt gik super fint jeg var på ingen måde påvirket, og havde jo den ældre borger som fokus. Ja lige indtil vi skulle se en film, med et virkelig opkald til alarmcentralen. Det var om en lille pige, her bryder jeg fuldstændig sammen, og må forlade undervisningen. Det kom helt bag på mig at jeg reagerende så voldsomt, foran klassen, det var et klart tegn på at den oplevelse ligger dybt i mig.

Alle de bekymringer, og angsten for at der kan ske dem noget forsvinder måske aldrig, men jeg vil lære at mestre de tanker. Det er vigtigt Ofelia, og ikke mindst Konrad for lov til at opleve deres liv. De skal have lov til at lege hos venner uden mor overvåger dem, tage den store rutsjebane og bare være børn, uden at deres mama står helt panisk.

Kærligst // Sara

 

Jeg er snart tilbage igen

Jeg er snart tilbage igen

Som nogen måske har bemærket har jeg været væk fra blogger hen over sommeren. Her i livet oplever vi alle op- og nedture, normalt ville jeg dele dem med jer, særlig på min instagram profil hvor jeg forsat har haft været aktiv. På instagram er det nemt hurtigt at dele sine tanker, hvor jeg her på bloggen har følt der skulle mere til, noget jeg ellers var rigtig glad for.

Hvorfor jeg har været væk? Alt overskud begyndte så småt at forsvinde da jeg startede i praktik i hjemmeplejen, et sted jeg ikke følte mig hjemme, med et utrolig dårligt arbejds miljø. Og som tiden er gået har det sted simpelthen drænet mig fuldstændig. Jeg kom oven på igen efter en lang sommerferie, men så snart jeg kom tilbage ja så var min psyke også røget helt tilbage.

Nu er jeg snart færdig med min uddannelse som Social – og sundheds hjælper, og jeg skal starte på det plejecenter jeg hele tiden har drømt om, og ikke nok med det så skal jeg være med til at opstarte en ny del af stedet.  Jeg føler virkelig ledelse giver mig en stor chance, at jeg som nyuddannet skal være med til at skabe rammerne for et ny sted. Ja det er virkelig stort.

Snart er der ro på igen, også glæder jeg mig til at have overskud til at dele mit liv med jer alle igen.

Og i får naturligvis et indlæg om hvad der er sket hen over sommeren, for helt negativt har det da ikke været.

vi ses snart

Kærligst // Sara

Spontan tur i legeland

Spontan tur i legeland

 

Ofelia ELSKER alt med panda, som i virkelige ALT. Så da hun så de her to kæmpe store panda figur var hun solgt!

 

Wow! I dag har jeg brugt 600,- på at tage en spontan tur i Leo’s legeland! 600 kroner!! Jeg var altså ikke lige klar over prisen inden vi tog derind. 149,- pr. barn i indgang, også lige knap 300,- i frokost. Jeps du læste rigtigt jeg har i dag betalt næsten 300,- for tre slatene burgere, med de mest kedelige pomfritter jeg nogensinde har fået.  For det er ikke tilladt at tage madpakke med, og da vi havde betalt så meget for indgangen skulle der altså også leges i gennem for de penge, hvilke så betød at bruge endnu flere penge. Det var første gang Ofelia og Konrad skulle i sådan et legeland. Vi var i Lalandia sidste år, hvor de også har et lignende legeland, dog i et del mindre format. Men dengang fik Konrad ikke rigtig noget ud af det, og det var sparsomt hvad Ofelia ture.

Vi tog afsted med min gode veninde, og hendes skønne piger. Ofelia og Konrad er rigtigt gode venner med hendes piger, og de nød i fuldedrag at lege i flere timer sammen. Og da ungerne klarede det meste selv, betød det at der var plads til en smule afslapning, og veninde snak.

Legelandet var gennemført, i jungle tema og legelandet var stort, ja lige frem kæmpe stort i børnenes øjne. Jeg kan godt forstå, at det skal koste lidt at komme ind det kræver noget at vedligeholde sådan et sted. Men mad til overpriser, som man nærmest er tvunget til at købe er altså lige at stramme den. Vi vil helt sikkert komme igen en anden gang, men det kommer kun til at være noget der sker et par gange om året. For 600,- for nogle spontane timer på en fantastisk indendørs legeplads, er bare ikke noget der lige er til i det flestes budgettet.

Har i erfaringer med indendørs legelande ? Er det virkelig sådan alle steder ? Er man tvunget til at købe alt for dårligt mad alle steder ? Kommenter gerne hvis i ved lidt om andre steder, som er værd at besøg.

Det var sparsomt med billedere jeg fik taget idag. For det er altså ikke helt let når alle unger løber rundt for at prøve det ene hurtigere end det andet. Men her er en ret stolt Ofelia- pige, som lige har taget den vilde rutsjebane.