Tvangstanker når det er mere end mor-bekymringer

Tvangstanker når det er mere end mor-bekymringer

Når jeg kommer hjem er de væk! Om lidt ringer Børnehaven og fortæller de er faldet om!…

Om lidt bryder en psykopat ind og slår børnene ihjel! Hvad nu hvis min mand bliver den psykopat? eller hvad hvis det er mig selv? Sådanne forfærdigelige tanker køre dagligt rundt i mit hoved, jeg bliver gal på mig selv, for jeg ved jo godt det ikke sker også alligevel hvad nu hvis? Jeg har tidligere haft skrevet et indlæg hvor jeg fortæller om da Ofelia faldt om sidste sommer, og at det har sat spor i mig. Jeg har bare aldrig helt fortalt hvor dybe de spor erLeave a commentLæs mere

SARA// MAMA PALBOM

Indre konflikt og nyt arbejde

Indre konflikt og nyt arbejde

Jeg skal være ærlig og sige at jeg græd

Jeg har nu været igang med mit nye arbejde i knap fire uger. Det er et fuldstændig fantastisk plejecenter, og indtil jeg skal med over i den nye bygning som åbner til december er jeg blevet en del af en af de eksisternede bo grupper. Her er jeg blevet taget i mod med åbne arme, og allerede efter en lille uge følte jeg, at jeg altid havde været der, vi klikkede  bare sammen både personalet, og beboerne. Efter to uger var jeg helt forunderet over jeg slet ikke var blevet sygLeave a commentLæs mere

SARA// MAMA PALBOM

Moralske tømmermænd og krea søndag i nattøj

Moralske tømmermænd og krea søndag i nattøj

Denne weekend har kørt i et voldsomt højt gear

Lige nu har jeg smækket en ansigtsmaske på, og kastet mig i sofaen med new girl i flimmeren. For efter den her weekend er jeg fuldstændig udmattet!

Fredag stod på by tur med mine skønne mødreguppe veninder, der var købt biletter til Infernal, og der var drukket alt for mange drinks hjemmefra.Leave a commentLæs mere

SARA// MAMA PALBOM

Er der en 3´ på vej?

Er der en 3´ på vej?

Skal der en familie forøgelse til?

Der er flere tanker i spil, at få et barn er en stor beslutning.

Vi har ofte snakken her hjemme om hvor stor en familie vi gerne vil have. Min mand syntes at det er helt fint med to børn, hvor jeg derimod har en drøm om at vi en dag kan forøge familie med en lille efternøler, bare lige at være gravid, føde og have en baby for sidste gang, og naturligvis se endnu et vidunder vokse op.  Men så vælter det frem med bekymringer om hvad et ekstra skud på stammen har af betydningLeave a commentLæs mere

SARA// MAMA PALBOM

Nye græsgange

Nye græsgange

Nye græsgange, og den rette målgruppe

Jeg har i lidt tid luret lidt på hvem Momster lige var, og jeg må sige at jeg blev ret betaget af at der fandtes et sted hvor man som mor kunne komme og lukke sin indre momster ud. For ja sådan en har vi alle gemt, når vi ikke længere kan mere, og bare har brug for at lukke luft ud1 CommentLæs mere

SARA// MAMA PALBOM

Nervøsitet og gensyns glæde

Nervøsitet og gensyns glæde

I går mødtes jeg med fire af mine dejligste  handelsskole veninder, nogen af dem har jeg ikke set siden vi gik ud af skolen. Helt uventet blev jeg virkelig nervøs for at skulle mødes med dem, jeg følger dem jo på de social medier hvor jeg kan se de bestemt ikke er samme sted i deres liv som jeg er. Her går hverdagen udelukkende ud på at for familie livet til at køre på skinner,  og i mit liv er der ikke den samme mulighed for at være spontan som de kanLeave a commentLæs mere

Nærvær eller mangel på samme

Sidst jeg var sådan rigtig nærværende overfor mine børn, var i sommerferien. Og et par måneder inden da var jeg heller ikke ordenligt tilstede overfor dem. Da sommerferien sluttede røg jeg direkte tilbage til en enormt stresset hverdag, og med et stort fedt minus på energi kontoen er det gået udover mine nærmeste. Dagene køre i ring, uge efter uge er den samme trommerum. Som oftest vælter vi ind af hoved døren omkring klokken 16:00, her løber ungerne om kap ind til tabletten, og her er de så indtil min mand og jeg får bikset et eller andet mad sammen. Også tilbage på sofaen, indtil de bliver smidt lige lidt for tidligt i seng, fordi jeg simpelhen ikke har kunne overskue selv at komme i seng senere end klokken 21. Og det er ikke kun mit nærvær med børnene som ikke er blevet plejet. Men også mit forhold til min omsorgsfuld mand har været forsømt.

Det er ingen hemmelighed at jeg har været virkelig stresset i min praktik i hjemmeplejen, men selv efter den er slut er mit energi niveau helt i bund.  Nu er jeg midt i den afsluttende eksamen, og efter den skal jeg heldigvis ikke tænke længere på at bestå det ene trin efter det andet. Men at jeg bare skal være mig! 100% og ikke være bange for at sige min mening, for tænk nu hvis de ikke lod mig bestå hvis jeg gik videre med det dårlige psykiske arbejdsmiljø. 

 

Det sidste halve år har været hårdt. Nu skal der store mængder make up til at dække de mærke render under øjnene

 

Jeg har få nogle dage siden skrev jeg et blog indlæg om den krise jeg fik, om det virkelig var indefor det sundhedsfaglige jeg skulle arbejde.  Knuden i maven var ikke gået helt væk, og jeg kunne mærke det gik endnu mere udover min familie, og min eksamen som jo er den som skal bestås for at jeg kan komme videre herfra, og få overskuddet tilbage for at kunne være en mere nærværende mor. Derfor tog jeg i dag ud på det plejecenter jeg skal starte på, og da jeg trådte ind af døren skete det! Jeg blev helt sikker på hvilken vej jeg skulle gå. Og jeg er helt afklaret nu! Jeg er på helt rette vej, og jeg glæder mig. Knuden er væk, og det er om nogen starten på at få overskuddet tilbage.

Missionen er nu at skabe flere stunder med børnene, uden det indebære tabletten eller fjernsynet. Vi skal være mere kreative, have stille stunder med højtlæsning og lege på legeværelset uden jeg bare lige starter leget, men faktisk er med.  Også skal der gives plads til at være kærester midt i hverdagen med børn. Derfor skal der planlægges date night’s , kom gerne med jeres forslag til dates , som kan gøres hjemme , eller oplevelser som ikke koster en formue.

SARA// MAMA PALBOM

De to skønheder betyder sammen med deres far ALT. Og det skal de kunne mærke hver eneste dag, med mere end bare kys og kram.

Er det virkelig det her jeg skal resten af livet?

Er det virkelig det her jeg skal resten af livet?

Jeg er sgu gået i panik!

Den afsluttende eksamen er lige om hjørnet, jeg tænker egentlig eksamen nok skal gå helt okay. MEN hvad med alt det som kommer bagefter ? Nu har jeg kunne gemme mig bag stillingen som elev, og det er bare slut om lidt. Nu skal jeg stå på lige fod med alle mine kommende kollegaer, og de har naturligvis forventninger til mig, forventninger jeg pludselig bliver i tvivl om jeg kan leve op til.

Flere siger jeg skal slappe af, for mine kommende kollegaer ved jo at jeg kommer som nyuddannet. Også kommer en helt anden tvivl op i mig. Er det overhoved det her jeg vil? Vil jeg gerne være social- og sundheds-hjælper? Planen har hele tiden været at jeg skal læse videre til sygeplejerske når børnene bliver større. Men hvad nu hvis det slet ikke er det sundhedsfaglige jeg skal arbejde med til jeg engang om mange år kan gå på pension? Ja ja drømmene kan laves om flere gange, for mit vedkommende har jeg allerede skiftet spor en gang. Jeg er uddannet isenkræmmer, og havde en forstillig om at jeg skulle arbejde i forretning hele mit arbejdsliv.  Og den drøm blev hurtigt overgået af at arbejde med mennesker.

Drømme kan hele tiden ændre kurs, og hvis det ender sådan en dag, så må vi se på det til den tid. Men lige nu er det forhåbelig bare panik der gået i mig, og jeg finder min plads i mit kommende arbejdsliv når det først går rigtigt i gang den 1. oktober.

Har i oplevet pludselig at miste fodfæste, og blive usikre på jer selv? Det kan være midt i en uddannelse? Eller at du en dag vågnede op og gik i panik over hvad du arbejdede med? ja eller noget helt tredje?

Vejen ud af krisen kender jeg ikke endnu, og hvem ved det kan være det hele giver sig selv når jeg står der på min første arbejdsdag. Jeg har i hver falde løst det jeg kunne her til aften, ved at pakke alt eksamens skrivning væk!

SARA//MAMA PALBOM

Et usikkert smil med tanken om hvad der er i vente.

 

Hvorfor leve med dårlige energier

Hvorfor leve med dårlige energier

Jeg har altid haft svært ved at vælge mennesker fra i mit liv. I mine teenage år gjorde jeg for meget for at please folk, som ikke kom med noget godt. men bare for at holde dem tæt fordi de måske var mere populær end andre. Jeg husker tydeligt da jeg gik på handelsskolen. Jeg ville så gerne være venner med en af skolen sjove bøsser, der var altid gang i den i hans selskab! Jeg inviterende ham med hjem med nogle tøser for at spise og få et par drinks, men det stak HELT af, han kastede med vin glasene, som var fyldt med rødvin… Han tømte askebægeret ud over den kylling jeg havde stået og lavet. Kastede sodavands flasker op i loftet så det gav mærker. Og hvad gjorde jeg ? ikke en skid! ingenting, jeg var bare fuld af dårlig energi men jeg sagde aldrig fra. Han blev ALDRIG inviteret hjem til mig igen!

Selv i mit voksen liv kan jeg have svært ved at sige fra overfor folk som ikke kommer med andet end dårlig energi. Det kan være en ven, eller det værste.. et familiemedlem. En ven kan være lettere at vælge fra, det kan være man bare er vokset fra hinanden og kontakten bare stille glider ud, og samtidig kommer der ingen dårlig energi fordi man simpelthen ikke ses mere. Men et familie medlem er en anden snak, her skal man være sikker på at det virkelig er bedst at skære fra her. Men der er jo også forskel på om det ens egen siden af familien eller ens partners. For er det ikke helt på ens egen bane halvdel er det bare ikke ligetil. Også selvom personene kommer med tonsvis af dårlig energi, så må man holde ud. Men igår indså jeg at den energi ødelægger for meget inde i mig, og det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Jeg, nej vi vil ikke som familie finde os i åbenlys forskelsbehandling, nedladende kommentar, og meget andet som er for detaljeret til at komme på bloggen lige nu.

Når man er sammen med mennesker, som ikke giver andet end dårlig energi, ja så opfanger kroppen de energier og holder på dem. Og hvad skal jeg dog bruge det til? det gør mig sur og tvær!

Vi vil kun have gode energier

Man skal tænke på sig selv, og sin lille familie. Hvorfor ikke give sig selv en masse gode energier, og holde de dårlige ude. For de dårlige kan komme så kraftfuldt at de vælter alle de gode.

SARA//MAMA PALBOM

Jeg er snart tilbage igen

Jeg er snart tilbage igen

Som nogen måske har bemærket har jeg været væk fra blogger hen over sommeren. Her i livet oplever vi alle op- og nedture, normalt ville jeg dele dem med jer, særlig på min instagram profil hvor jeg forsat har haft været aktiv. På instagram er det nemt hurtigt at dele sine tanker, hvor jeg her på bloggen har følt der skulle mere til, noget jeg ellers var rigtig glad for.

Hvorfor jeg har været væk? Alt overskud begyndte så småt at forsvinde da jeg startede i praktik i hjemmeplejen, et sted jeg ikke følte mig hjemme, med et utrolig dårligt arbejds miljø. Og som tiden er gået har det sted simpelthen drænet mig fuldstændig. Jeg kom oven på igen efter en lang sommerferie, men så snart jeg kom tilbage ja så var min psyke også røget helt tilbage.

Nu er jeg snart færdig med min uddannelse som Social – og sundheds hjælper, og jeg skal starte på det plejecenter jeg hele tiden har drømt om, og ikke nok med det så skal jeg være med til at opstarte en ny del af stedet.  Jeg føler virkelig ledelse giver mig en stor chance, at jeg som nyuddannet skal være med til at skabe rammerne for et ny sted. Ja det er virkelig stort.

Snart er der ro på igen, også glæder jeg mig til at have overskud til at dele mit liv med jer alle igen.

Og i får naturligvis et indlæg om hvad der er sket hen over sommeren, for helt negativt har det da ikke været.

vi ses snart

Kærligst // Sara