Så er jeg vel officielt voksen nu

Så er jeg vel officielt voksen nu

I går smuttede mama her ud i byen for at danse de forbudte trin, og som jeg tidligere har beskrevet så giver det mig enormt meget overskud flere uger efter sådan en tur ude med pigerne. Normalt stikker det helt af med alt for stærke drinks, og shots bliver hældt ned som var det saftevand. og vand ja for fanden er det for noget! 😉

Men nye vaner skaber nye tilgange

Siden 2 januar har jeg taget alvorligt fat i mig selv og mine vaner. De er blevet vendt og drejet til en langt sundere livsstil. Jeg har ikke drukket saftevand eller sodavand og selvom det altid har været sukker frie varianter der er blevet drukket, ja så fucker det med mit blodsukker og gør jeg slet slet slet ikke har kunnet holde at være sukkerfri. På instagram har du måske kunnet se at jeg er faldet lidt i, også vil jeg alligevel ikke kalde det at være faldet i. For ja planen var at hver fredag kunne jeg vælge én lækker ting som jeg kunne spise og det var det! Men de sidste to weekender har det ikke kun været fredag. Det er okay, jeg gider simpelthen ikke at banke mig selv i hovedet over det længere. Jeg havde sagt jeg ikke ville drikke igår for åh nej det var for usundt. Og ja det er det! men det så sjældendet og hvorfor så ikke hellere få lidt men godt? Ja den sætning har jeg hørt så mange gange før, men jeg har aldrig kunnet finde ud af at bare tage lidt, også stoppe.

I går følte jeg var min første bytur som en ansvarlig voksen

Mine veninder og jeg lavede lækre drinks, ordenlige drinks uden en masse sprut i, og shots flasken blev i bar skabet. Jeg drak vand som aldrig før, og for første gang kunne jeg vågne her til morgen og huske hvor mange genstande jeg havde fået! Se det er ALDRIG sket før! hehe. Jeg føler mig helt voksen nu, ja ja jeg er godt klar over at voksne og fornuftige mennesker også kan drikke så de sejler, og at det nok ofte er sådan. Men jeg havde en helt anden ro over mig. Og vigtigst af alt så havde jeg det lige så sjovt som jeg plejer, der var lige så meget gang i mig på danse gulvet og klokken blev stadig næsten morgen igen vi tog hjem. Jeg sidder nu med en følelse af at være total voksen og ansvarlig. Også har jeg den vildeste optur over at være frisk idag, ja jeg er da lidt træt men det nok mere fordi det var latterligt langt over min sengetid som jo ellers normalt ender mig at være klokken 21 i hver dagene hehe.

Det er helt sikker ikke sidste gang jeg holder mig til lidt men godt, og en helvedes masse vand imellem. Men det betyder heller ikke at jeg ikke kan ende ud i at sejle rundt som alle andre gange. Og ved i hvad det er fandme også sjovt. Men fremover vil jeg satse på at holde lidt igen på drinks fronten også bare have det ligeså sjovt, for det handler jo i bund og grund om de mennesker som er med til at skabe en magisk aften.

Hvordan går i, i byen når jeres labre mama krop skal luftes ? er det All in på drinks eller kan i holde igen og være i ‘det’ uden den helt store påvirkning af alkohol?

SARA// MAMA PALBOM

7 år i medgang og modgang

7 år i medgang og modgang

Tiden er fløjet afsted! Når jeg nu sidder og tænker tilbage på hvad der dog er sket på så mange år, ja så er jeg virkelig imponeret. Vi har opnået så meget sammen, og vi har så mange år endnu hvor vi helt sikkert kommer til at opleve langt mere end vi overhoved tør forstille os.

At blive gift som 19 årig er sgu rimelig crazy, men når det bare føles så rigtig , ja så er det bare med at slå til! på bare 7 år har min mand været i krig, vi flyttede sammen til det jyske og fik Ofelia. Så kom vi hjem til sjælland, fik nye jobs og fik Konrad. Jeg tog en ny og langt mere betydningsfuld uddannelse og nu er min mand igang med at ud leve en af sine store drømme. Det er så vildt! Det så meget der er sket. Og jeg glæder mig så meget til at se hvad fremtiden bringer os. Men lige nu der vil jeg bare gerne være i nuet, for når jeg sidder her og tænker tilbage på alle ting vi har været igennem, så føler jeg ikke jeg fik det hele med i det givende situationer. Måske fik jeg alt med? men det stadig som om det bare er gået så hurtigt at jeg gik glip af noget.

Nu lyder det hele så lyserødt og uden bump på vejen. Men sådan har de sidste 7 år altså ikke hele tiden været. Vi har haft den helt store krise, den nok alle par kommer igennem, den krise hvor man er mere end klar til at gå hver til sit. Men af stædighed og kærlighed kom vi over det. Vi har skændes over den daglige rengøring eller mangel på samme, fra begge parter på skift. Og i de dårlige perioder har vi lært at give hinanden plads, men også at snakke sammen og vigtigst af alt at lytte til hinanden. Der vil altid være de her bump på vejen og de vil ikke altid være helt sjove eller lette er glatte ud, men det skal gøres! for vi høre sammen, også når vi hen over bumpet tvivler på om det nu også er sådan, men sådan er det!

Fremtiden står på ingen måde klar for os, ikke andet end at vi forfølger vores drømme. Særlig de helt personlige drømme, læs med her 

Og hvordan skal vi så fejre sådan en mindeværdig dag som i dag? Som en hver anden hver dag, vi var i biografen lørdag så det tæller nok som en fejring. Men vi ender nok med at gå omkuld på sofaen før kl. 21. og ved i hvad? Det er faktisk helt okay, bare det at vi er sammen. Måske kan vi små planlægge vores kommende kæreste tur til Hamborg, den første tur vi skal på siden vi har fået børn! Jeps sådan en tur skal vi nemlig på til marts og jeg GLÆDER mig!

SARA// MAMA PALBOM

Vi skal give plads til hinanden

Vi skal give plads til hinanden

Også selvom det er hårdt  

Hjemme hos os betyder det meget at vi giver hinanden plads. Plads til at udfolde og udvikle sig, at vi opnår nye kompetencer inden for vores arbejde. Men det kan til tider være hårdt.

Vi skal begge to have lov til at gøre det som gør os glad, og vi skal have lov på samme tid i livet hvis det er der det giver mening. Dog har vi en aftalt at med det større ting, ja der er det lige en af gangen. Den aftale er for vores hverdag ikke bliver for presset, og at det skaber stress som kan påvirke vores familieliv og forhold.

I september blev jeg færdig som Social- og sundheds hjælper, Det var knap to år med ben hårdt arbejde. Her gav min mand plads til at jeg kunne fokusere på min uddannelse, og i perioden hvor jeg virkelig blev stresset pga. dårligt arbejdsmiljø, ja der stod han klar og tog et stort læs i hjemmet og med ungerne.

Nu er det hans tur til at udvikle noget han længe gerne har villet. I november afsluttede han sin grund uddannelse som brandmand, han mangler lige det sidste da han gerne vil være funktions uddannet. Men det kræver noget, det kræver man viser sit værd også selvom han er blevet lovet en plads på den uddannelse, så vil han gerne vise sit værd. Udover han gerne vil vise han er klar og gerne vil det her, ja så vil han jo også gerne alle de frivillige opgaver. Såsom at slæbe sandsække ud til Jyllinge, tage en 24 timers vagt i julen og hjælpe til med undervisningen på det nye veteran hold.

Og alt det skal han have lov til, men ( ja der er jo altid et men) det er pisse hårdt! ja det er hårdt når man pludseligt står med hjemmet og ungerne selv, og ja det ved jeg jo godt at min mand lige har haft gjort da jeg havde det svært under min uddannelse, og jeg siger heller ikke at han ikke også syntes det var svært. og det er i lige præcis de situationer som gør at det er krævende at lade hinanden udvikle sig, for den anden part bliver presset helt ud.

I dag skulle vi til min mors fødselsdag, og min mand havde sagt han skulle lige hjælp et par timer ude i Jyllinge fordi de får massiv højvand og da ungerne alligevel var hos min søster og jeg på arbejde. De få par timer har så været igang længe! så længe at han her til aften stadig er i gang, hvilke jo betød at han gik glip af den fødselsdag som han have lovet at komme til. Først blev jeg sur, og så skuffet. jeg følte at han valgte os som familie fra, fremfor noget nyt og spændende. Jeg har sundet mig nu, men det tog tid og jeg er ret sikker på at gæsterne til fødselsdagen bestemt godt kunne mærke mine følser. Det er lige præcis her det er vigtigt at begge parter er enige om hvis tur det er til at opnå de store udviklerne, og hvem der kan udfolde sig mest. Jeg ved hvor meget det betyder for min mand! Jeg ved at det er den her vej han vil gøre karriere. Og det skal jeg give plads til, også selvom det kræver man lige skal sluge nogle kameler.

Om et par år, ja måske kun et enkelt år, så vil jeg gerne videre uddanne mig. Og hvis alt flasker sig, så bytter rollerne igen. Vi er gode til at fortæller hinanden hvis det er lige hårdt nok at være den som arbejder på sine store drømme, og også når man så lige syntes det er lige hård nok at lave mad, smøre madpakker og kontant være den som køre ungerne til dans og gymnastik. Men uden drømme går vi i stå, store som små. Og sammen er det bare nemmere at opnå og udbyttet bliver bedre når det er over.

SARA// MAMA PALBOM

Tvangstanker når det er mere end mor-bekymringer

Tvangstanker når det er mere end mor-bekymringer

Når jeg kommer hjem er de væk! Om lidt ringer Børnehaven og fortæller de er faldet om!…

Om lidt bryder en psykopat ind og slår børnene ihjel! Hvad nu hvis min mand bliver den psykopat? eller hvad hvis det er mig selv? Sådanne forfærdigelige tanker køre dagligt rundt i mit hoved, jeg bliver gal på mig selv, for jeg ved jo godt det ikke sker også alligevel hvad nu hvis? Jeg har tidligere haft skrevet et indlæg hvor jeg fortæller om da Ofelia faldt om sidste sommer, og at det har sat spor i mig. Jeg har bare aldrig helt fortalt hvor dybe de spor erLeave a commentLæs mereSARA// MAMA PALBOM

Indre konflikt og nyt arbejde

Indre konflikt og nyt arbejde

Jeg skal være ærlig og sige at jeg græd

Jeg har nu været igang med mit nye arbejde i knap fire uger. Det er et fuldstændig fantastisk plejecenter, og indtil jeg skal med over i den nye bygning som åbner til december er jeg blevet en del af en af de eksisternede bo grupper. Her er jeg blevet taget i mod med åbne arme, og allerede efter en lille uge følte jeg, at jeg altid havde været der, vi klikkede  bare sammen både personalet, og beboerne. Efter to uger var jeg helt forunderet over jeg slet ikke var blevet sygLeave a commentLæs mere

SARA// MAMA PALBOM

Moralske tømmermænd og krea søndag i nattøj

Moralske tømmermænd og krea søndag i nattøj

Denne weekend har kørt i et voldsomt højt gear

Lige nu har jeg smækket en ansigtsmaske på, og kastet mig i sofaen med new girl i flimmeren. For efter den her weekend er jeg fuldstændig udmattet!

Fredag stod på by tur med mine skønne mødreguppe veninder, der var købt biletter til Infernal, og der var drukket alt for mange drinks hjemmefra.Leave a commentLæs mere

SARA// MAMA PALBOM

Er der en 3´ på vej?

Er der en 3´ på vej?

Skal der en familie forøgelse til?

Der er flere tanker i spil, at få et barn er en stor beslutning.

Vi har ofte snakken her hjemme om hvor stor en familie vi gerne vil have. Min mand syntes at det er helt fint med to børn, hvor jeg derimod har en drøm om at vi en dag kan forøge familie med en lille efternøler, bare lige at være gravid, føde og have en baby for sidste gang, og naturligvis se endnu et vidunder vokse op.  Men så vælter det frem med bekymringer om hvad et ekstra skud på stammen har af betydningLeave a commentLæs mere

SARA// MAMA PALBOM

Nervøsitet og gensyns glæde

Nervøsitet og gensyns glæde

I går mødtes jeg med fire af mine dejligste  handelsskole veninder, nogen af dem har jeg ikke set siden vi gik ud af skolen. Helt uventet blev jeg virkelig nervøs for at skulle mødes med dem, jeg følger dem jo på de social medier hvor jeg kan se de bestemt ikke er samme sted i deres liv som jeg er. Her går hverdagen udelukkende ud på at for familie livet til at køre på skinner,  og i mit liv er der ikke den samme mulighed for at være spontan som de kanLeave a commentLæs mere

Nærvær eller mangel på samme

Sidst jeg var sådan rigtig nærværende overfor mine børn, var i sommerferien. Og et par måneder inden da var jeg heller ikke ordenligt tilstede overfor dem. Da sommerferien sluttede røg jeg direkte tilbage til en enormt stresset hverdag, og med et stort fedt minus på energi kontoen er det gået udover mine nærmeste. Dagene køre i ring, uge efter uge er den samme trommerum. Som oftest vælter vi ind af hoved døren omkring klokken 16:00, her løber ungerne om kap ind til tabletten, og her er de så indtil min mand og jeg får bikset et eller andet mad sammen. Også tilbage på sofaen, indtil de bliver smidt lige lidt for tidligt i seng, fordi jeg simpelhen ikke har kunne overskue selv at komme i seng senere end klokken 21. Og det er ikke kun mit nærvær med børnene som ikke er blevet plejet. Men også mit forhold til min omsorgsfuld mand har været forsømt.

Det er ingen hemmelighed at jeg har været virkelig stresset i min praktik i hjemmeplejen, men selv efter den er slut er mit energi niveau helt i bund.  Nu er jeg midt i den afsluttende eksamen, og efter den skal jeg heldigvis ikke tænke længere på at bestå det ene trin efter det andet. Men at jeg bare skal være mig! 100% og ikke være bange for at sige min mening, for tænk nu hvis de ikke lod mig bestå hvis jeg gik videre med det dårlige psykiske arbejdsmiljø. 

 

Det sidste halve år har været hårdt. Nu skal der store mængder make up til at dække de mærke render under øjnene

 

Jeg har få nogle dage siden skrev jeg et blog indlæg om den krise jeg fik, om det virkelig var indefor det sundhedsfaglige jeg skulle arbejde.  Knuden i maven var ikke gået helt væk, og jeg kunne mærke det gik endnu mere udover min familie, og min eksamen som jo er den som skal bestås for at jeg kan komme videre herfra, og få overskuddet tilbage for at kunne være en mere nærværende mor. Derfor tog jeg i dag ud på det plejecenter jeg skal starte på, og da jeg trådte ind af døren skete det! Jeg blev helt sikker på hvilken vej jeg skulle gå. Og jeg er helt afklaret nu! Jeg er på helt rette vej, og jeg glæder mig. Knuden er væk, og det er om nogen starten på at få overskuddet tilbage.

Missionen er nu at skabe flere stunder med børnene, uden det indebære tabletten eller fjernsynet. Vi skal være mere kreative, have stille stunder med højtlæsning og lege på legeværelset uden jeg bare lige starter leget, men faktisk er med.  Også skal der gives plads til at være kærester midt i hverdagen med børn. Derfor skal der planlægges date night’s , kom gerne med jeres forslag til dates , som kan gøres hjemme , eller oplevelser som ikke koster en formue.

SARA// MAMA PALBOM

De to skønheder betyder sammen med deres far ALT. Og det skal de kunne mærke hver eneste dag, med mere end bare kys og kram.