Test af børne siddebold

Test af børne siddebold

/Sponsoreret indlæg/

Det endte i en mindre slås kamp

Ja den lille neutrale bold, ligner en baby udgave af den klassiske trænings bold som jeg brugte da jeg havde veer inden Ofelia kom til verden, en total life saver når man er en presset mom to be. siddebold.dk har i øvrigt også bolde til voksne, de er geniale til at lindre veer, og at få strammet mor kroppen op.

Men det var altså en børne siddebold  som var rullet ind i vores hjem. Da jeg pumpede den op tænkte jeg for mig selv at den her helt igennem neutrale bold kommer ikke til at være et hit, eller jo måske lige den første dag men så det også det. For den er dejlig enkelt, en pæn grå farve, men der er jo ingen kæmpe Elsa eller pyjamas heltene i mega pangfarver, og det kræver det meste legetøj herhjemme! Men da de så bolden var de helt oppe og køre, ja jeg kan lige så godt sige det som det er. Det endte i en minder slår kamp, for hvem skulle starte med at bruge bolden. Vi fandt heldigvis en løsning, og bolden gik på tur – hvilke den stadigvæk gør.

Leave a commentLæs mere

SARA// MAMA PALBOM

At overvinde overvægten

At overvinde overvægten

Det starter altid med mod på udfordringen, og fuld af motivation

Ja jeg er nok en af mange, hvor motivationen kun liiiige holder måneds tid max to, også begynder der så småt at komme en helveds masse dårlige undskyldninger. For til sidst fuldstændig at være tilbage i de sammen gamle, usunde rutiner. Jeg har været på kur efter kur, forsøg på livsstils ændringer og startet op i gud ved ikke hvor mange forskellige fitness centre og på trænings hold. Men BUM så røg motivationen, normalvis kunne jeg rimelig hurtigt få modet tilbage, og forsøgte forfra men et nyt mål og en ny gevinst når jeg nu endelig ville tabe mig de 30+ kilo. Til sidst gav jeg op, ikke sådan helt men modet på at starte forfra IGEN forsvandt

Jeg ligner jo en freaking michelin mand

I august lavede jeg en aftale med min søster om at nu skulle der altså ryge 10 kilo inden juleaften, et mål som virkede realistisk og som jeg følte jeg kunne overskueLeave a commentLæs mere

SARA// MAMA PALBOM

Moralske tømmermænd og krea søndag i nattøj

Moralske tømmermænd og krea søndag i nattøj

Denne weekend har kørt i et voldsomt højt gear

Lige nu har jeg smækket en ansigtsmaske på, og kastet mig i sofaen med new girl i flimmeren. For efter den her weekend er jeg fuldstændig udmattet!

Fredag stod på by tur med mine skønne mødreguppe veninder, der var købt biletter til Infernal, og der var drukket alt for mange drinks hjemmefra.Leave a commentLæs mere

SARA// MAMA PALBOM

Efterårs ferie på budget

Efterårs ferie på budget

Ferie stemning behøver ikke koste en formue

I dag gik det pludselig op for mig at vi i næste uge går ind i uge 42, hvilket betyder efterårs ferie! Her hjemme holder vi ikke ferie før vi når til julen dog er jeg heldig at have fra torsdag så der skal begge børn have en indeklemt fridag, men selvom vi ikke har ferie kan vi stadig gøre uge 42 magisk for ungerne.2 CommentsLæs mere

SARA// MAMA PALBOM

Er der en 3´ på vej?

Er der en 3´ på vej?

Skal der en familie forøgelse til?

Der er flere tanker i spil, at få et barn er en stor beslutning.

Vi har ofte snakken her hjemme om hvor stor en familie vi gerne vil have. Min mand syntes at det er helt fint med to børn, hvor jeg derimod har en drøm om at vi en dag kan forøge familie med en lille efternøler, bare lige at være gravid, føde og have en baby for sidste gang, og naturligvis se endnu et vidunder vokse op.  Men så vælter det frem med bekymringer om hvad et ekstra skud på stammen har af betydningLeave a commentLæs mere

SARA// MAMA PALBOM

Nærvær eller mangel på samme

Sidst jeg var sådan rigtig nærværende overfor mine børn, var i sommerferien. Og et par måneder inden da var jeg heller ikke ordenligt tilstede overfor dem. Da sommerferien sluttede røg jeg direkte tilbage til en enormt stresset hverdag, og med et stort fedt minus på energi kontoen er det gået udover mine nærmeste. Dagene køre i ring, uge efter uge er den samme trommerum. Som oftest vælter vi ind af hoved døren omkring klokken 16:00, her løber ungerne om kap ind til tabletten, og her er de så indtil min mand og jeg får bikset et eller andet mad sammen. Også tilbage på sofaen, indtil de bliver smidt lige lidt for tidligt i seng, fordi jeg simpelhen ikke har kunne overskue selv at komme i seng senere end klokken 21. Og det er ikke kun mit nærvær med børnene som ikke er blevet plejet. Men også mit forhold til min omsorgsfuld mand har været forsømt.

Det er ingen hemmelighed at jeg har været virkelig stresset i min praktik i hjemmeplejen, men selv efter den er slut er mit energi niveau helt i bund.  Nu er jeg midt i den afsluttende eksamen, og efter den skal jeg heldigvis ikke tænke længere på at bestå det ene trin efter det andet. Men at jeg bare skal være mig! 100% og ikke være bange for at sige min mening, for tænk nu hvis de ikke lod mig bestå hvis jeg gik videre med det dårlige psykiske arbejdsmiljø. 

 

Det sidste halve år har været hårdt. Nu skal der store mængder make up til at dække de mærke render under øjnene

 

Jeg har få nogle dage siden skrev jeg et blog indlæg om den krise jeg fik, om det virkelig var indefor det sundhedsfaglige jeg skulle arbejde.  Knuden i maven var ikke gået helt væk, og jeg kunne mærke det gik endnu mere udover min familie, og min eksamen som jo er den som skal bestås for at jeg kan komme videre herfra, og få overskuddet tilbage for at kunne være en mere nærværende mor. Derfor tog jeg i dag ud på det plejecenter jeg skal starte på, og da jeg trådte ind af døren skete det! Jeg blev helt sikker på hvilken vej jeg skulle gå. Og jeg er helt afklaret nu! Jeg er på helt rette vej, og jeg glæder mig. Knuden er væk, og det er om nogen starten på at få overskuddet tilbage.

Missionen er nu at skabe flere stunder med børnene, uden det indebære tabletten eller fjernsynet. Vi skal være mere kreative, have stille stunder med højtlæsning og lege på legeværelset uden jeg bare lige starter leget, men faktisk er med.  Også skal der gives plads til at være kærester midt i hverdagen med børn. Derfor skal der planlægges date night’s , kom gerne med jeres forslag til dates , som kan gøres hjemme , eller oplevelser som ikke koster en formue.

SARA// MAMA PALBOM

De to skønheder betyder sammen med deres far ALT. Og det skal de kunne mærke hver eneste dag, med mere end bare kys og kram.

Når mor syntes at mor er bedst

Når mor syntes at mor er bedst

Kender i det? barnet græder, du rejser dig, men far kom først. Du står lidt og tripper, til sidst siger du “jeg skal nok lige klare det” og tager barnet, og trøster færdig. Det var ikke med vilje, men dit mommy gen tog over- Du skulle bare være der! Dit barn skal til tandlægen for første gang og du siger “bare rolig det tager jeg fri for” Fordi du skal være den som er med til barnets “Første”.

Sådan sker det alt for tit her hjemme, og det er ikke med vilje at jeg fluks tager over. Jeg kan simpelthen ikke lade være, og jeg får enormt dårlig samvittighed bagefter. For min mand er altså ligeså god som jeg er!

Det er meget vigtigt for mig at være med når der skal ske noget særligt med børnene. Selv i morgen når Ofelia skal have lagt dræn er det vigtigt for mig at være der. Så vigtigt for mig at jeg har rykket min eksamen. Og det er jo lidt skørt for min mand er der også, og han ville helt klart kunne klare situationen uden overbeskyttende mama skal overtage det hele. Selv da Ofelia skulle have skiftet hendes øre ringe for første gang skulle det være mig. Det endte så med at det krævede os begge, men jeg var den søde mama som holde om hende imens far skulle være den “onde” og skifte øreringene.

Jeg vil hele tiden være den der er den, selv til forældre/barn gymnastik. Selv dage hvor jeg har været helt ud brændt har jeg været den som har taget afsted, for jeg skulle jo ikke gå glip af noget.

Konrad kalder automatisk på mig, hvilke virkelig kan gøre en træt i hoved! MEN jeg har jo faktisk selv bedt om det. Når jeg skal være den som trøster, og altid skal være der. Så må jeg tage det med som det bringer… Den konstante kaldene på mama.

Jeg har virkelig prøvet at arbejde med at give slip, min mand er mindst ligeså god og kærlig en forældre som jeg er. Men det kræver meget at give efter sine instinkter, jeg skal lære at tage afstand og give dem ro til at lave mindeværdige ting sammen, UDEN mama overtager det hele.

Det kommer til at kræve øvelse, og det kommer nok ikke til at gå hver gang. Men farmanden skal have tid med ungerne og ikke kun når mama her har brug for ro, men når min mand og børnene har brug for det.

Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, og giver jer en opdateringer hen af vejen om hvorvidt jeg kan gode mig på afsted ind imellem. Det kunne jo starte med at min mand holder Ofelia i morgen når hun skal lægges i narkose.

Smid endelig en kommentar hvis i har nogle gode råd.

SARA//MAMA PALBOM