Sundheds rejsen

Måske har du set det på instagram

Min rejse mod et sundere jeg har været i gang længe! Faktisk siden jeg fik Ofelia og havde taget 30+ kg på. Men livet er ikke altid lutter og lagkage, men når man på ingen måde er i balance med sig selv så er det en ret så stor mundfuld at skulle smide så mange kilo.

Jeg er ulækker! Seriøst se lige den hænge mave…

Ej det må du ikke sige om dig selv Sara!! Det kan godt være at man ikke må tale sådan til sig selv, men sådan havde jeg det, sådan havde jeg det efter jeg havde fået Konrad, for her var jeg nu pludseligt større end nogensinde før. Jeg startede med at træne, lave sundt og gik All in – igen!

Det er bestemt ikke første gang jeg har taget den tur, turen hvor alle sejl bliver sat ind for at tabe mig. Men det gik bare ikke.

Elsk dig selv, som du er nu og ikke som du bliver

I stedet for at sigte efter et enormt vægttab, som gerne skulle ske på en uge! Så gik målet efter at elske mig selv, lige præcis som jeg er – også med de mange ekstra kilo.

2018 var året jeg gav mig selv den opgave, at tale pænt til mig selv. Det var ikke nemt! Og flere gange endte jeg tilbage foran spejlet grædende. Men jeg vandt! Lige den kamp vandt jeg.. Jeg opbyggede en selvtillid, købte pænt tøj som passede til min krop, som den var.

Nu med fokus på fysisk sundhed

De sidste to måneder har den fået fuld skrue på fysisk sundhed. Nu er jeg klar, jeg er nemlig mentalt klar til virkelig at gå i krig med de mange kilo. Særligt den sidste måned har den fået max gas, først faldt kosten på plads – med plads til smuttere – og nu er der kommet en masse træning ind. Og jeg vejer nu mindre end jeg har gjort i flere år!!!

Interesser og sammenhold

Jeg har besluttet at det motion jeg skal dyrke, skal være noget som giver mig smil på læberne. Sammen med en masse skønne mødre fra byen er vi startet til zumba. Det er mega sjovt, akavet men det har med tiden givet endnu kropsbevidsthed, som øger selvtilliden.

Sammen har vi piger også startet en Facebook gruppe, hvor vi ligger op om gåture, cykelture mm. Det giver motivation at se hvad de andre laver, og vi har alle nemmere ved at komme ud af døren.

Også var der jo lige et godt tilbud i fitness world, og det er ikke med fokus på at komme ned og løfte vægte for det syntes jeg er enormt kedeligt. Men får at komme på nogle flere hold, og her har jeg fundet det vildeste hold, Body combat med fokus på slag, spark og styrke.

Følg med, min rejse forsætter..

Hver uge laver jeg et blog indlæg med den foregående uges op- og nedture, vægt status og råd som jeg syntes er værd at sende videre.

I næste uge bryder jeg en følsom grænse, og fortæller jer helt præcist hvad jeg vejer nu, og hvor jeg startede.

SARA// MAMA PALBOM

Skriv et svar