Når samsovning bliver en nødvendighed

Samsovning har aldrig været noget for os. Ofelia var kun 4 måneder da hun kom på eget værelse for at sove til natten. Det vækkede hende mere at lige i samme rum som os end når hun lå alene. Bare rolig baby alarmen var tændt hele natten og lå HELT oppe i hovedet på mig. Konrad var lidt ældre måske 7 måneder. Det har passet os så fint at der ikke lå en gang unger og rullede rundt.

Men den lykke varede ikke ved længe, for Ofelia kom mere og mere indtil os om natten fra hun var lige knap 3 år. Og da vi flyttede ind i lejligheden her for 2 år siden kom ungerne på samme værelse. Det var for at give den ro til natten ved at de viste de havde hinanden, og det virkede så i et par måneder også begyndte natte renderiet igen. Det natte show har udviklet sig til at Ofelia kommer ind 5 ud af 7 dage. Og nu tager hun sørme Konrad med!

Med hold i ryggen, og mørke rander under øjnene.

Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere, at få afbrudt sin søvn HVER NAT! At ligge helt ude på kanten og spænde op i hele kroppen fordi jeg jo kæmper for ikke at falde ud af sengen. Og med min mand liggende nede i forenden som en eller anden hund, ja det er sgu ikke holdbart.

Det handler om tryghed og ekstra nærvær

Ungerne har brug for at være tæt på os i nattetimerne, og det kan vi hverken gøre fra eller til. Men vi kan omfavne og imødekomme deres behov, som de har lige nu det er jo ikke for altid. Og det kan gøre de får sovet natten igennem, som i hver falde Ofelia ikke har gjort i knap 2 år.

Det ikke helt skidt med et ledigt værelse

Ja så stod deres soveværelse jo tømt, men det varede ikke længe. For mama har overtaget BIG TIME! skriveborderet har fået den helt rette plads, her skal der skrives på bloggen, min mand kan fordybe sig i sin kommende brandmands uddannelse og når jeg engang skal læse videre så giver det en helt anden ro at kunne lukke døren og koncentrere mig. Udover kontor er det også blevet til vores tøjværelse, men kun os voksne det er nemlig så smart at min mand som står op flere timer før os kan finde sit tøj uden at gå med en lygte, og liste sig omkring.

Nætterne har været gode, og åh så nemme

De første nætter har været nemme, lige på nær anden nat hvor Ofelia havde svært ved at forstå hun ikke kunne komme over imellem os, og det lykkes os heller ikke at holde hende over i hendes seng. Men det er okay, vi har gjort det klart at det ikke går hver nat, for vi kan jo kramme selvom hun ligger i sin egen seng, det viste sig så også at hun morgen efter var syg og dårlig, så ja der var jo en grund til den konstante kontakt. Konrad havde brug for at holde lidt i hånden og da han ligger lige over vores hoveder så var det jo så nemt for os begge lidt at stikke armen over hovedet og holde hans lille hånd.

Grænseoverskridende at officielt gøre os til en familie som samsover

Jeg må virkelig ankende at det er enormt grænseoverskridende at skulle sige sådan helt officielt at nu samsover vi her hjemme, og jeg føler at vi har tabt kampen. Men som sagt er det jo ikke til evig tid at de har brug for den her ekstra nærhed, i hver falde ikke på den her måde. Det er helt okay at det er blevet til den her løsning for det er det som vores børn har brug for, men jeg havde med det samme tankerne på at nu havde vi ikke noget voksen sted, et sted til intimitet og til lige at runde verdens situationen inden der bliver sagt godnat. Men helt ærligt, vi finder jo en bare en anden løsning større et problem behøver der heller ikke at blive gjort ud af det.

Det er så okay at samsove, og jeg kan nu forstå hvorfor andre har taget sådan et valg.

SARA// MAMA PALBOM

Skriv et svar