Nemme monster boller

Hvilket barn ville ikke blive ellevild med sådan en omgang glade monstre? Konrad fyldte 3 år i søndags, og han ville naturligvis gerne dele noget ud i børnehaven. Beskeden var klar, mama her skulle bage blå boller. Hvor han lige har fået det fra aner jeg virkelig ikke, for det er sikke noget vi lige har haft gjort os i før. Men intet problem, mama fik fikset nogle virkelig gode og nok så sjove boller sammen.

Tip! Uden den blå farve, og toppet med lidt kanel sukker er bollerne også virkelig gode! perfekte som en eftermiddags snack eller søndags morgen brød.

Opskriften til bollerne er meget simpel:

Det skal du bruge:

  • 2 dl vand
  • 50 g gær
  • 3 dl vanilje yoghurt
  • 1 æg
  • 2 tsk. kanel
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1/2 tsk salt
  • 500 g hvedemel
  • Blå pasta farve

Så går det løs:

  • Opløs gøren i vandet.
  • Tilsæt ægget, og vanilje yoghurten.
  • Kom nu kanel, ingefær og salt i .
  • Nu kommes melet i, kom lidt efter lidt i. Lige til du føler den er som du ønsker, gerne stadig lidt våd.
  • Kom pasta farven i, kom så meget i som du syntes.
  • Nu skal dejen hæve i en times tid.
  • Når dejen er klar, tænder du din ovn på 200 grader varmluft.
  • Form nu ca. 20 boller af dejen, et godt tip er at bruge handsker, for den blå farve kan godt komme til at farve hænderne godt ind.
  • Hvis du laver bollerne uden farve, er det super lækkert lige at drysse lidt kanel sukker udover de formede boller.
  • Bag nu bollerne i ca. 12 minutter.
  • Lad bollerne køle helt af, og pynt den eventuelt som jeg med sukker øjne, og glasur mund.

Håber i kan nyde godt af den her opskrift som kan blive til to forskellige boller, lækre på hver dages måde. MUUUMS

SARA// MAMA PALBOM

Skriv et svar