Er det virkelig det her jeg skal resten af livet?

Jeg er sgu gået i panik!

Den afsluttende eksamen er lige om hjørnet, jeg tænker egentlig eksamen nok skal gå helt okay. MEN hvad med alt det som kommer bagefter ? Nu har jeg kunne gemme mig bag stillingen som elev, og det er bare slut om lidt. Nu skal jeg stå på lige fod med alle mine kommende kollegaer, og de har naturligvis forventninger til mig, forventninger jeg pludselig bliver i tvivl om jeg kan leve op til.

Flere siger jeg skal slappe af, for mine kommende kollegaer ved jo at jeg kommer som nyuddannet. Også kommer en helt anden tvivl op i mig. Er det overhoved det her jeg vil? Vil jeg gerne være social- og sundheds-hjælper? Planen har hele tiden været at jeg skal læse videre til sygeplejerske når børnene bliver større. Men hvad nu hvis det slet ikke er det sundhedsfaglige jeg skal arbejde med til jeg engang om mange år kan gå på pension? Ja ja drømmene kan laves om flere gange, for mit vedkommende har jeg allerede skiftet spor en gang. Jeg er uddannet isenkræmmer, og havde en forstillig om at jeg skulle arbejde i forretning hele mit arbejdsliv.  Og den drøm blev hurtigt overgået af at arbejde med mennesker.

Drømme kan hele tiden ændre kurs, og hvis det ender sådan en dag, så må vi se på det til den tid. Men lige nu er det forhåbelig bare panik der gået i mig, og jeg finder min plads i mit kommende arbejdsliv når det først går rigtigt i gang den 1. oktober.

Har i oplevet pludselig at miste fodfæste, og blive usikre på jer selv? Det kan være midt i en uddannelse? Eller at du en dag vågnede op og gik i panik over hvad du arbejdede med? ja eller noget helt tredje?

Vejen ud af krisen kender jeg ikke endnu, og hvem ved det kan være det hele giver sig selv når jeg står der på min første arbejdsdag. Jeg har i hver falde løst det jeg kunne her til aften, ved at pakke alt eksamens skrivning væk!

SARA//MAMA PALBOM

Et usikkert smil med tanken om hvad der er i vente.

 

Skriv et svar