Når mor syntes at mor er bedst

Kender i det? barnet græder, du rejser dig, men far kom først. Du står lidt og tripper, til sidst siger du “jeg skal nok lige klare det” og tager barnet, og trøster færdig. Det var ikke med vilje, men dit mommy gen tog over- Du skulle bare være der! Dit barn skal til tandlægen for første gang og du siger “bare rolig det tager jeg fri for” Fordi du skal være den som er med til barnets “Første”.

Sådan sker det alt for tit her hjemme, og det er ikke med vilje at jeg fluks tager over. Jeg kan simpelthen ikke lade være, og jeg får enormt dårlig samvittighed bagefter. For min mand er altså ligeså god som jeg er!

Det er meget vigtigt for mig at være med når der skal ske noget særligt med børnene. Selv i morgen når Ofelia skal have lagt dræn er det vigtigt for mig at være der. Så vigtigt for mig at jeg har rykket min eksamen. Og det er jo lidt skørt for min mand er der også, og han ville helt klart kunne klare situationen uden overbeskyttende mama skal overtage det hele. Selv da Ofelia skulle have skiftet hendes øre ringe for første gang skulle det være mig. Det endte så med at det krævede os begge, men jeg var den søde mama som holde om hende imens far skulle være den “onde” og skifte øreringene.

Jeg vil hele tiden være den der er den, selv til forældre/barn gymnastik. Selv dage hvor jeg har været helt ud brændt har jeg været den som har taget afsted, for jeg skulle jo ikke gå glip af noget.

Konrad kalder automatisk på mig, hvilke virkelig kan gøre en træt i hoved! MEN jeg har jo faktisk selv bedt om det. Når jeg skal være den som trøster, og altid skal være der. Så må jeg tage det med som det bringer… Den konstante kaldene på mama.

Jeg har virkelig prøvet at arbejde med at give slip, min mand er mindst ligeså god og kærlig en forældre som jeg er. Men det kræver meget at give efter sine instinkter, jeg skal lære at tage afstand og give dem ro til at lave mindeværdige ting sammen, UDEN mama overtager det hele.

Det kommer til at kræve øvelse, og det kommer nok ikke til at gå hver gang. Men farmanden skal have tid med ungerne og ikke kun når mama her har brug for ro, men når min mand og børnene har brug for det.

Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, og giver jer en opdateringer hen af vejen om hvorvidt jeg kan gode mig på afsted ind imellem. Det kunne jo starte med at min mand holder Ofelia i morgen når hun skal lægges i narkose.

Smid endelig en kommentar hvis i har nogle gode råd.

SARA//MAMA PALBOM

 

Skriv et svar