Kolbøtter og stress symptomer

Ofelia og Konrad holder begge meget af at gå til fritidsaktiviteter, de gik ikke i sommersæsonen da jeg ikke følte overskuddet var der, og min mand arbejdede meget i den periode. Nu er vinter sæsonen startet, og Konrad har ikke talt om andet end gymnastik siden sidste vintersæson stoppede. Så han skulle naturligvis have lov til at starte igen, det samme galte Ofelia som bare gerne ville gå til dans med sine veninder.

Min mand og jeg har ofte snakken om at ungerne skal gå til en sport, og hellere lære dem vigtigheden af det fra små af. At gå til en fritidsaktivitet styrker de sociale forhold, og lære dem om at fysisk aktivitet er en vigtigt del af hverdagen.  Da jeg var barn gik jeg til gymnastik når mine forældre lige orkede, noget jeg godt kan se mig selv i MEN alligevel tager jeg mig sammen og dukker op til forældre/barn gymnastik og sidder gerne troligt og venter imens Ofelia er til dans. Og vi er jo to forældre om det, så min mand kan lige så vel som jeg tage med og få lavet nogle kolbøtter.  Da jeg var barn blev jeg ikke tvunget til at gå til en sport, eller hold i en sæson når jeg først var tilmeldt. Nej jeg hoppede lidt fra det ene til det andet og holde ikke længere end et par gange. Min mand gik heller ikke til noget, en smule badminton  og en del spejder. Vi har flere gange snakket om hvad mon gjorde at vi ikke fik af vide at vi skulle gå til noget. Vi kommer hurtigt frem til konklusionen at det den gang lige faldt over i vores forældre blev skilt. Vi er begge skilsmissebørn fra to grimme skilsmisser, som helt klart betød at deres overskud gik til at få hverdagen til at hænge sammen.

Selvom det ikke er noget jeg har delt så meget af, så er det ingen hemmelighed at jeg det sidste halve år har haft det hårdt på min praktik plads. Det er svært at forklare, men der er et utrolig dårligt psykisk arbejdsmiljø. Og det har gjort at jeg har haft dage med mavepine, øget træthed, og ikke følt mig god nok. Heldigvis slutter jeg min praktik på fredag, også hedder det eksamener. Det bliver rart at få afsluttet det kapitel af mit liv, og at jeg bedre kan få styr på min stress.

Men alt den stress har gjort jeg ikke har følt mig tilstrækkelig som mor, og det er bare ikke okay at det skal gå udover mine børn! Derfor blev de meld til gymnastik og dans denne sæson, for jeg ved det er noget vi som forældre her hjemme mener er en vigtigt del af deres liv, og fordi jeg har det svært skal det ikke gå udover dem. Heldigvis er vi jo to til at følge dem, og at se deres glæde når de er i fuldsving er det hele værd.

Konrad er så glad for at være tilbage i hallen, og han bryder helt sammen i gråd når timen er slut. For han elsker simpelthen, ja ALT ved gymnastikken.

Betyder fritidsaktiviteter noget hjemme hos jer?

SARA // MAMA PALBOM

Skriv et svar